University of Gnawa
Global, København N,
fredag d. 5. oktober 2012
| GAFFA |   |
3 stjerner |
| Læserne |
|
Endnu ikke anmeldt af læserne |
| Anmeld selv ved at logge ind og føre musen over stjernerne ovenfor. | ||
Blandet koncert fra tiltalende parisisk worldhybrid
I 2009 udsendte Aziz Sahmaoui en plade, hvor han var sammen med et hold, han kendte fra Joe Zawinuls sene Syndicate-gruppe. Fremragende folk, helt sikkert, alene Alioune Wade, den fænomenale senegalesiske bassist, der sidst var i Danmark i sommer som led i Oumou Sangares nye gruppe. Men Aziz er marokkaner, og hans claim to fame var det parisiske hybridorkester, Orchestre National de Barbès, et sammenryst af musikere fra Nordafrika og Frankrig, som satte seriøse spor med Barbès-kvarteret i Paris som udgangspunkt. Her var Aziz strålende, mens han som solist er langt mindre overbevisende.
Med oprindelse i Marrakesh's Daoudiat-kvarter var han gnawa'en i bandet, og nu kammer han helt over med et orkester, der – Allah være mig nådig – kalder sig Gnawauniversitetet. Det er altså en overdrivelse af dimensioner. Desuden havde Aziz i stor stil lagt den specielle gimbri, gnawaernes hofinstrument, til side og spillede nu n'goni, den lille vestafrikanske lut, der i hænderne på virtuoser som Malis Bassekou Kouyate er et kildevæld af toner. Mens Aziz nærmest spillede den som var det en doven aften ved lejrbålet med en ukulele. Hans held at der ingen vestafrikanere var til stede.
Alligevel blev det en rimeligt god koncert. Sahmaouis stemme er lidt tynd, men man må sige, at hans kærlighed til gnawa skinner igennem, og der var tilforladelige versioner af traditionelle gnawaforløb, der da også var koncertens bedste øjeblikke. Her ville Aloiune Wade med sin maskingeværteknik illudere de hurtige fodtramp fra gnawadansere, men han ville altså også udhviske de vigtige betoninger, der normalt kommer fra en gimbri, og som er en vigtig del af magien hos ægte gnawaer.
Blandt de gode sange var en ret fed version af Ana Hayou, det gamle chant, hvor de perkussive gnawaråb, som er så populære i hjemlandet, blev affyret med veloplagt energi, ligesom åbenbare hits som Foufou Danba – som i hænderne på Sahmaouis bysbarn, den formidable gnawamester, Mostapha Baqbou, er et kendt hit i gnawakredse – også kørte upåklageligt til denne koncert uden dog at besidde samme magi.
Det skal siges at publikum – hvoraf en del marokkanske danskere var mødt op – elskede koncerten og den sindssygt tiltalende Aziz Sahmaoui. Ligesom pigerne begyndte at danse trancedansen – på skrømt selvfølgelig – da han trakterede os med hele den normalt dybt seriøse trance omkring den kvindelige ånd, Aicha Qandisha. Men vi blev da også brat revet ud af det vuggende space, fordi solisten pludselig skulle stemme sin ngoni.
En okay koncert med et sympatisk band. Men noget gnawauniversitet var det ikke, der var på banen.
Følg University of Gnawa
tryk på hjertet
Log ind for at kommentere.
Klik her for at oprette en profil på et øjeblik.