Mary Gauthier og Ben Glover: Atlas, Aarhus

Mary Gauthier og Ben Glover, Atlas, Aarhus

Mary Gauthier og Ben Glover: Atlas, Aarhus

Anmeldt af Morten Ebert Larsen | GAFFA

Det blev en uforglemmelig aften på Atlas, og det skyldtes ene og alene den amerikanske trubadur Mary Gauthier, der for første gang optrådte i Danmark. En kvinde, hvis liv har været mere hæsblæsende end flestes med stoffer og druk i rigelige mængder. Hun skrev faktisk først sin første sang som 35-årig, og det var dem, vi fik serveret 15 af i meget forskellige indpakninger, men hele vejen igennem på et nærmest uhørt højt niveau. Det var meget passende en siddekoncert, hvor man så kunne sidde og filosofere lidt over ens egne problemer.

Storyteller af Guds nåde
Som hun kom ind der med sin guitar over skulderen, lignede hun egentlig lidt en kvindelig udgave af Bruce Springsteen. Med cowboystøvler, slidte jeans og skjorte med opsmøgede ærmer lignede hun en, der ville arbejde for at vi som publikum skulle få en god oplevelse. At det blev en god oplevelse er i underkanten. Fra første akkord var de omkring hundrede publikummer lydhøre over for Gauthiers historier, eminente guitarspil og underfundige humor.

Stemmen er tilpas slidt til, at den passer perfekt til de ret sørgelige tekster. Ja, faktisk meget sørgelige tekster. Hun lagde ud med en langsom udgave af "I Drink" med glimt i øjet. Vi fik mange historier og bemærkninger fra scenen, og de var rigtig, rigtig sjove.  Efter de fire første sange, som selvfølgelig var triste sagde Mary Gauthier: "Now I should play a happy song but I have not wrote one yet".

Any requests?
Ordene var Gauthiers omkring halvvejs i koncerten, som varede godt halvanden time. En mand råbte her "Sugar Cane" – og tak for det, hr. Her fik vi så, blandt aftenens utallige højdepunkter, måske det største af dem alle. Først en historie om Hank Williams, og så sangen akkompagneret af en mundharpe. Verdensklasse. Der kom ikke flere råb om forslag, så Gauthier fortsatte ufortrødent med "Can't Find The Way". En sang, hun skrev efter hurricanen Katrina, og den var stærk med det afdæmpede guitarspil. "This is not my street/this is not my house/this is not my bed/this is not my town". Sådan lyder indledningen.

En god blanding
Selvom Mary Gauthier igennem stort set hele koncerten blot var akkompagneret af sin akustiske guitar og mundharpe var koncerten ekstremt varieret. Der var de hurtige sange, og så var var der dem, hvor hun brillerede med et udsøgt fingerspil. Alle sangene var stof til eftertanke, og man sad blot og ventede på, at der kom en ny linje. Det var historier, som blev fortalt. Ben Glover, som spillede support tidligere på aftenen, kom på scenen i de sidste tre numre. Her var højdepunktet især en energisk udgave af "Cigarette Machine", hvor Glover egentlig ikke havde så meget at sige, men det fik han, da de blev klappet ind til ekstranummeret "Mercy Now", som afsluttede en fabelagtig koncert.  Man kan blot håbe, at Mary Gauthier snart finder vej til landet igen, for det her bør alle mennesker opleve.

Support: Ben Glover *****
Inden aftenens hovednavn gav Ben Glover fra Nordirland en halv times prøve på sin kunnen, og han var i den grad et friskt pust. Det var ærgerligt, at da han kom på scenen var alle publikummer ikke kommet ind, og det var et forstyrrende element. Glover var alene med sin akustiske guitar, og gav os blandt andet flere prøver på sange fra sit seneste album, "Do We Burn the Boats", og det var fremragende.  Han sagde forholdsvis meget mellem numrene, og det var rart, at stemningen var lidt løssluppen. Højdepunktet var uden tvivl "Rampart Street", en stille sang, som han skrev med Mary Gauthier. Som Glover fortalte fra scenen, er den inspireret af katastrofen i New Orleans. Det var hans første gang i Danmark, og nu kan man jo så blot håbe på, at han en dag kommer tilbage og kan få lov til at give en hel koncert. Det fortjener han.



Nyheder, artikler og anmeldelser fra GAFFA