Anmeldelse / Live / Onsdag d. 10-10-2012 kl. 13:29

Teitur og Hannah Schneider
Dexter, Odense,
tirsdag d. 9. oktober 2012

Anmeldt af Jane Bremer
Foto: Martin Dam Kristensen

GAFFA		5 stjerner
Læserne		Endnu ikke anmeldt af læserne
Anmeld selv ved at logge ind og føre musen over stjernerne ovenfor.

En vellykket, afslappet aften, hvor man ikke skulle skynde sig

Arkivfoto

… "Because of faith, because of courage, because of forgiveness, all my mistakes have become masterpieces"… Citat: "All My Mistakes" fra "Stay under the Stars". Mere velvalgt nummer kunne færøske Teitur ikke have valgt til at åbne aftenens solokoncert på Dexter i Odense. For der var kiks, der var lettere lydproblemer, der var fejlslag og ikke helt rene toner, men som publikum åd vi det råt og syntes, det var fantastisk. Måske var det fordi Teitur lagde ud med at fortælle, at han arbejder på en ny plade, og at målet med denne turné var at afprøve hans nye sange. At vi skulle hygge os, ja i det hele taget lagde op til en afslappet aften, hvor man ikke skulle skynde sig. Hvor legen, stemningen og pludselige ideer var tilladt. Det hele blev på mærkværdigvis legalt, og i orden.

Teitur havde godt fat i publikum, og der var en fin vekselvirkning mellem de helt nye fra "Four Songs"(ep), de spritnye samt de ældre numre. Det var godt tænkt at plotte de mere kendte numre som "Josephine", "Great Balls of fire" og "Louis, Louis" ind i sidste sæt, så den mindre garvede fan fik valuta og ikke blev skuffet. Man anede dog en snert af mæthed ved fremførelsen af sangene, til gengæld var de sikkert gennemført og umiddelbart en stor succes for publikum.

Aftenens smukkeste nummer må være "Don't Want You to Wake Up", den var intens, nærværende og havde en meget fin klang, og det bør nævnes, at bortset fra de lette lydproblemer i specielt første sæt var der en rimelig god lyd i rummet. Ordet intimkoncert gav også fuldstændig mening, eftersom der "kun" er plads til 130 mennesker på Dexter.

Teitur skiftede mellem guitar og flygel, mellem snak og sang, mellem leg og håndværk, mellem nærvær og fravær, mellem kunst og kaos. Vi var stille, vi tog imod, og vi kunne lide det. Koncerten blev lidt for lang, og resultatet var, at folk gik før tid. Men 22 sange plus to ekstranumre samt opvarmning, ja det er også meget. Og synd var det, at ikke alle hørte Teitur runde aftenen af med "The Singer" fra albummet af samme navn. For i dette nummer med sætningen "I had never meant to be a singer, but I am slowly getting used to the idea"… blev cirklen for en magisk aften fuldendt.   

Opvarmning: Hannah Schneider
Danske Hannah Schneider var opvarmning. Hun var alene på scenen, og undertegnede var noget spændt på, hvordan hun ville takle at få sin "store" lyd fra cd'erne ned i plain. Det lykkedes til fulde, hun mestrede et bredt vokalt register og turde synge igennem, lydbilledet var forsimplet, men det var ikke ødelæggende; tværtimod var det meget troværdigt. Hannah Schneider havde en umiddelbar sødme og naturlighed, der gjorde publikum meget opmærksomme og lydhøre. Hun fortalte små anekdoter mellem sangene, og hendes sæt på seks sange var velvalgt og godt disponeret for en sanger, der afgjort er på vej frem. Schneider startede med et radiohit og sluttede ditto, men sangen "This is Goodbye" må fremhæves, da den var så fin og ubesværet fremført, at det nærmest var sanseligt.

Se flere turnédatoer med Teitur og køb billetter via GAFFA Live.