No Doubt
Push And Shove
Universal Music / Interscope Records |
Udkom 21. september 2012 | GAFFA | 3 stjerner | |
| Læserne |
|
3,50 stjerner i snit (efter 2 stemmer) |
| Anmeld selv ved at logge ind og føre musen over stjernerne ovenfor. | ||
I en foranderlig verden er No Doubt stadig de samme
Det er 11 år siden, No Doubt sidst sendte nyt studiealbum ud. Med Push and Shove understreger de, at de ikke er på vej på pension – de er både glade og energiske. Problemet er blot, at verden har flyttet sig, mens No Doubt musikalsk har stået temmelig stille.
Push and Shove lægger ud med en tre-trins-raket bestående af først Settle Down, som sender tankerne tilbage til bandets ska-rødder. Uden at lyde af stor hitkvalitet er det et af albummets bedste numre, et signaturtrack for det genopstandne No Doubt. Looking Hot skruer tempoet op på dance-rock-måden, og One More Summer runder indledningen af med en pop-rocket kærlig hilsen til 80'erne.
Generelt har popelementerne større vægt end på tidligere udgivelser, men melodierne finder stadig tyngde i en funky bas og tunge trommer. Comeback-projektet lykkes udmærket hele albummet igennem, og det er faktisk meget hyggeligt at blive inviteret indenfor hos No Doubt igen.
Gwen Stefanis vokal med al dens indbyggede attitude fungerer stadig (og behøver ikke det lidt anstrengte følgeskab af billeder af Gwen i bar mave og stramme poses). Der er altså ikke sket omstyrtende musikalske forandringer hos No Doubt de sidste 11 år. Bandmedlemmerne er blevet voksne, blevet forældre, Gwen har udgivet soloalbums. Men i No Doubt er de stadig de samme. Det vil fungere for gamle fans, men om det vil trække nye til truget er mere tvivlsomt.











11-10-12 14:15
13-10-12 00:41
14-10-12 13:03
Log ind for at kommentere.
Klik her for at oprette en profil på et øjeblik.