Interpols mørkemand finder i eget navn ikke melodisk vej, som han gjorde med Julian Plenti

Han er gået solo før, Paul Banks, den dystopisk fængende frontmand fra postpunkbandet Interpol. I 2009 udgav han under alteregoet Julian Plenti den vellykkede såvel blide som rockede Is … Skyscraper. Han har ikke lagt det alias på hylden, men nu er det som om, turen er kommet til at zoome helt ind til hans eget navn med udgivelsen Banks, mens Interpol fortsat er på pause.

"Be Brave" synger han på skæringen No Mistakes, men det er som om, han aldrig bliver netop det. Hans baryton-stemme bliver tilsat varierede, men også mere magre, underliggende udskejelser, der kun sjældent henrykker. Instrumentale Lisbon er mest af alt finurlig, men retningsforvirret, Young Again er søgende, men neutral, og Another Chance er et lille voice over-eksperiment, der lander fladt. Selvom førstesinglen The Base viser spændende takter og eksempelvis Summertime Is Coming kan noget, fungerer han stadig bedst, når det skyggefulde, myteskabende newyorker-præg stikker sit ansigt frem, som på Interpol. Eller når de friere, men fængende, tøjler får solid plads på hans alter ego-udspil. Et udspil, han kalder Julian Plenti.