Anmeldelse / Live / Lørdag d. 13-10-2012 kl. 10:23

Veto
Store Vega, København,
fredag d. 12. oktober 2012

Anmeldt af Charlotte Dons
Foto: Henriette Frausing

GAFFA		3 stjerner
Læserne		3,40 stjerner i snit (efter 5 stemmer)
Anmeld selv ved at logge ind og føre musen over stjernerne ovenfor.

Momenter af vildskab, men også døde perioder

Veto er i øjeblikket på en mindre efterårsturné i Danmark, og GAFFA var med, da elektrorock-orkestret spillede koncert i Store Vega.

Veto er et af de bands, som jeg personligt kategoriserer som en sikker vinder. En sikker vinder, fordi de altid leverer en god, energisk og legesyg koncert, og fordi Veto laver musik, hvor man får lyst til at lukke øjnene og mærke musikken i hele kroppen. Det gjorde man også til allersidst fredag aften i Vega, men der var en lang tid inden, hvor koncerten blot var "fin nok".

Klokken 21.30 gik de fem rutinerede mænd på scenen efter opvarmningsbandet Bottled In England. Der virkede til at være lidt tekniske problemer kort inden da, men det blev hurtigt løst, og bandet kunne starte aftnen med deres første sange "Its A Test" og "Spun". Selvom det er velkendte numre for fans og radiolyttere, så virkede det en smule tamt at starte med de mere stille numre. Der herskede en lidt overrasket stemning blandt publikum, og de fleste havde sandsynligvis forventet, at Veto startede med et brag, som mange af deres sange gør, men det gjorde de ikke. Det var uventet, men desværre ikke på den gode måde.

Det var dog samtidig to numre, hvor frontmanden Troels Abrahamsen fik vist sin helt særlige og fantastiske stemme, der ikke kan sammenlignes. Hans karakteristiske og karismatiske dans og kringlede hånd-bevægelser er tiltrækkende og fascinerende at se på, og han bliver på flere numre ét med musikken. Men derudover var frontfiguren ikke i nogen nævneværdig kontakt med publikum koncerten igennem, hvorimod Vetos dygtige bassist og korsanger Jens Skov Thomsen både havde en interesse og øjenkontakt med publikum.

Guitaristen i Veto, David Krogh Andersen, var den person på scenen med mest energi, og han stod ikke stille et øjeblik. Generelt var energien i top hos det umiddelbart veloplagte band. Det var bare ikke under alle numre, at energien nåede ud over scenekanten og ud i årerne hos det fremmødte publikum.

Melankolsk rave

Særligt under første halvdel af koncerten var der snak i krogene hos publikum. Der er ingen tvivl om, at musikere i dag kæmper imod en omdiskuteret dårlig koncert-kultur, hvor der, under koncerten, bliver talt om svigermor-besøget i onsdags, som om man var på en cafe. Men det sker oftest kun, hvis publikum keder sig under koncerten. Hvis de ikke får en god grund til at lade være, eller hvis de ikke føler, de går glip af koncerten ved at tale med sidemanden. Der var flere numre denne fredag aften i København, hvor publikum ikke gik glip af noget ved at tale med sidemanden. Samtidig var der ikke udsolgt i Store Vega, og der virkede til tider tomt.

Anden halvdel af koncerten var sange fra Vetos mere hårde repertoire. Det futuristiske band kan om nogen kombinere melankoli og dysterhed med tung bas og højt tempo på en måde, så det kan mærkes helt ud i fingerspidserne. Veto er et af de bands, hvor man vitterligt kan mærke musikken på en helt særlig måde, og de er allerbedst, når det bliver syret og nærmest rave-agtigt. De har en stærk profil, og når de er gode, er de de bedste. Men det var ikke et Veto, som var på sit højeste denne aften.

Under numre som "You Are A Knife", "Blackout", "Built To Fail" og både en almindelig version og et remix af nummeret "You Say Yes, I Say Yes", dér skinner Veto, men også på et nummer som "Upwards", fra den nye ep "Sinus", viser de deres potentiale og vildskab. Overraskende spillede de et covernummer af Phil Collins' "In The Air Tonight", som fungerede fint. Det viste, at Veto har den musikalske skarphed og kunnen til at gøre, hvad de vil – hvis de vil. Det var tydeligt at mærke, at når Veto spillede deres ældre numre fra både deres første og anden plade, så havde de publikum i deres hule hånd. Men derimellem flød det hurtigt sammen.

Dele af Veto-koncerten var "fin nok", og dele af den var fænomenal. Men jeg havde ærlig talt forventet mere af Veto, når jeg tidligere har set, hvad de kan. Jeg er gået hjem fra Veto-koncerter med eufori i hele kroppen og følt mig som vidne til noget særligt i den tid, koncerten varede, men denne gang var følelsen mere forundret bagefter.