Love Shop
Skandinavisk Lyst
A:larm Music |
Udkom 15. oktober 2012 | GAFFA | 5 stjerner | |
| Læserne |
|
4,45 stjerner i snit (efter 20 stemmer) |
| Anmeld selv ved at logge ind og føre musen over stjernerne ovenfor. | ||
Lækkerier fra kærlighedsbutikken. Sidste mand holder fanen højt.
Det var på ingen måde åbenlyst, at sanger Jens Unmack skulle fortsætte med Love Shop. Først var Hilmer Hassig borte, og sidste år måtte Loves Shops elskelige signatur Henrik Hall give fortabt til sygdommen. Tilbage stod Jens Unmack og spejdede efter den solokarriere, der aldrig havde fået den store gennemslagskraft blandt publikum.
Jens Unmack og Love Shop er nemlig to vidt forskellige ting, og det beviser Skandinavistisk Lyst til fulde. Der er i den grad liv i kærlighedsbutikken, når det kommer til den musikalske iscenesættelse. Melodierne har fart og tempo, og man mister helt pusten i den suveræne Kvælertag med dens smægtende omkvæd. I det hele taget åbner Skandinavisk Lyst op med kradsbørstige guitarriffs og Jens Unmack med en økonomiseret og bittersød vokal.
Produktionen er udført i samarbejde med Love Shops mangeårige keyboardmand Mikkel Damgaard, og han er langt mere ydmyg i sin produktion end på forgængeren Frelsens Hær, der ikke helt gav melodierne luft under vingerne.
Det er ikke den store optimisme, der præger Jens Unmacks tekstunivers, som kredser om livets mere mørke sider og en snigende fornemmelse af afmagt og forladthed. Tabet har sat sine spor, og det aflejrer sig naturligt i de for Love Shops arketypiske kuldslåede melodier, der også har genfundet den søde guitarlyd.
Og på trods af et par halvsløje sange formår Love Shop at løfte deres eget bundniveau på Skandinavisk Lyst. Det slår gnister i kærlighedsbutikken, der byder på en overflod af iørefaldende popsange.










15-10-12 11:15
16-10-12 15:01
tag dig ikke af Thomas Treos sure anmeldelser - han burde omskoles -
16-10-12 16:50
Jeg er virkeligt positivt overrasket over Love Shop's nye, - efter lige at ha' smuglyttet på iTunes, derfor: den CD må jeg bare ha'.
Jeg synes lyden er rigitg frisk på den gode måde, jeg er virkeligt meget overrasket for det havde jeg ikke forventet. Jeg kan ikke dømme pladen og sangene endnu, jeg skal først ha' købt CD'en og derfeter lyttet et par dage, før min endelige dom.
Men lige nu, det jeg har hørt lyder helt fantastisk og forfriskende. Jeg er rigtigt meget positivt overrasket.
Jeg er forholdsvist ny som fan af Love Shop, den opsamling der kom for måske 6-7 år siden (?), gjorde mig virkeligt til stor "fan". Jeg hørte selvfølgelig deres musik i 1990erne, men den opsamling som jeg lige har glemt titlen på, den er bare super.
Virkeligt rart og også overraskende hvis bandet formår at holde bare nogenlunde niveau. Og det synes jeg det lyder til - efter min foreløbige lytning.
16-10-12 17:10
http://www.youtube.com/watch?v=CgJHXxS7m2k
Jeg lytter ikke til P3 (af mange grunde), så det er først nu jeg hører Love Shop's nye single i sin helhed,
Ps. jeg tjekkede lige Treos anmeldelse på eb.dk efter at det er nævnt ovenfor (af Troldrosen), Treo hvad i alverden. Den mand er bare så frygtelig musik fjendsk, jeg er ret uenig med ham -- kunst afgøres af øjnene der ser, eller ørerne der hører, ikke!?
17-10-12 19:55
Lad nu Treo dø i fred, han skal ties ihjel, så har han ikke længere nogen berettigelse. Sådan er det med de fleste provokatører, som provokerer for provokationens skyld.
Skandinavisk Lyst er endnu en perle fra Unmack ***** Vemodig og alligevel positivt fremadskuende.
18-10-12 11:05
en super fed plade.
18-10-12 15:51
18-10-12 17:01
Det går fint at høre den igen og igen og igen og... Jeg er vild med det let stakåndede, og keyboardet er besættende!
Der er kommet ekstra næring i suppen, men opskriften er umiskendeligt Love Shop. Navnlig
"Som voksede op her næsten lydløs..." / "Som skabte solformørkelse..." Hvad hedder det, kontrasten, C-stykket?
Veloplagt, melankolsk og alligevel s(v)ært opløftende.
Med den i forråd kan vi roligt se Vinteren i øjnene. Skru op!!
18-10-12 17:02
http://www.jensunmack.dk/wordpress-3/?page_id=29162
21-10-12 18:19
Lyt til "Skyggehjerte", "Himmelskibet", "Kvælertag" og ikke mindst den smukke "Skandinavisk Lyst"
5 * herfra
21-10-12 21:26
Men der mangler stadig nerven i musikken fra dengang.
Log ind for at kommentere.
Klik her for at oprette en profil på et øjeblik.