JaConfetti-, Trolle//Siebenhaar- og Balstyrko-kvinden træder i fornem solo-karakter

Inspireret af sine mange rejser rundt omkring i verden har sangerinden Ane Trolle, som vi kender fra så forskellige konstellationer som JaConfetti, Trolle//Siebenhaar og Balstyrko, lavet et ambitiøst og mesterligt forløst solodebutalbum, der først og fremmest er at betragte som en farverig og mangefacetteret hyldest til kunsten og passionen.

I tæt samarbejde med musikeren og produceren Peter Leth har Trolle ønsket at forene de mange forskellige udtryk, stemninger og budskaber, som hun tidligere har kreeret med andre, og det giver sig selv, at pladen dermed er en temmelig altomfavnende én af slagsen – "den bliver nødt til at være som en vifte af forskellige humører og lyde, for det er sådan, mit sind nu en gang er," har sangerinden udtalt, og det forunderligt fascinerende er så, at det dette tricky udgangspunkt til trods er lykkedes hende at begå et værk, der tager kampen med sin vidtforgrenede præmis op og fremstår smukt sammensmeltet, selv om det altså besidder så rig en diversitet.

Trolle er ikke en sangerinde skåret i nydelig skønsang, men hendes vokal matcher mangt et musikalsk univers, og det er selvsagt en fordel i et projekt som dette, hvor hendes både nærværende og charmerende stemme når så vidt omkring. Den simple single Rooftop fremstår lidt som en banalitet, og albummets to sidste, meget træge numre kunne med fordel være barberet bort, men tilbage står ni kolossalt stærke numre, der på vidt forskellig vis betager, bjergtager, fortryller og forfører, så det er en fryd af de absolut fineste og mest velkomne.