Edition:  
Du er ikke logget ind  Log ind / Opret brugerCookie persondata politik for GAFFA A/S
Anmeldelse / CD

Rickie Lee Jones
The Devil You Know

Concord Records / Universal Music | Udkom 15. oktober 2012
Anmeldt af Ivan Rod
GAFFA
5 stjerner5 stjerner5 stjerner5 stjerner5 stjerner5 stjerner
5 stjerner
Læserne
5,00 stjerner i snit (efter 1 stemmer)
Anmeld selv ved at logge ind og føre musen over stjernerne ovenfor.
iTunes    Spotify     WiMP     Music Unltd

Fremragende retrospektivt udspil fra den store folkrock-sangerinde

Hun pladedebuterede med lp'en Rickie Lee Jones (1979) og brændte sig med dén fast på net- og trommehinde med en rå vokal og en skramlet folkrock, der placerede hende side om side med singer-songwritere som Carole King, Joni Mitchell og Marianne Faithfull. Numre som Last Chance Texaco, Chuck E's in Love og Coolsville fra hendes debutplade blev stående som klassikere for eftertiden.

The Devil You Know er Rickie Lee Jones' 15. udgivelse og på én gang en, der fornyer hendes udtryk og trækker tråde tilbage til hendes debut. På den nye cd er det nemlig andre musikeres/gruppers skramlede rocknumre fra dengang, hun tager under behandling: numre som Rolling Stones' Sympathy for the Devil (1968), Neil Youngs Only Love Can Break Your Heart (1970) og The Bands The Weight (1968). Og dét er noget nyt. At hun ikke bruger sit eget materiale.

Måden, hvorpå hun går til de gamle numre er bemærkelsesværdig. The Devil You Know er kammerrock, d.v.s. enkel folkrock i et nedsat tempo, der vægter atmosfære og fraseringer. For så vidt kan den retrospektive musik lyde som optagelser af en erfaren sangerindes fritidssyslen. Men der er netop også noget hudløst over udtrykket. Og dét giver lytteren adgang til at høre sangerindens fulde, vokale spændvidde. The Devil You Know er en mesterlig genkomst, intet mindre.

Følg Rickie Lee Jones tryk på hjertet

Rickie Lee Jones: Train, Århus
03-03-2010 (anmeldelse)
Tip en ven
2 kommentarer. Tilføj din nedenfor.
Sortering:
0
Flot som sædvanelig, modigt at lave en kopinummerplade, men flot forløst, man lærer Donovan at kende på en ny måde når man hører Rickies fortolkning af cacts the Wind, og Tim Hardins Reeson to believe får også et helt andet udtryk med den blide men sorgfulde fortolkning , Niel Young får man lyst til at høre igen osv. Kom bare med flere plader, men glem aldrig din egen stil
0
Smuk og intens plade. Helt sikkert de fem stjerner værd og ikke de to, som JyllandsPostens, efterhånden trætte og gamle anmelder mener!

Log ind for at kommentere.