Kiss
Monster
Universal Music |
Udkom 8. oktober 2012 | GAFFA |   |
4 stjerner |
| Læserne |
 
|
5,20 stjerner i snit (efter 5 stemmer) |
| Anmeld selv ved at logge ind og føre musen over stjernerne ovenfor. | ||
Lyt til
- Freak
- Long Way Down
- All For The Love Of Rock & Roll
Tilbage til rødderne-filosofi udretter mirakler
Præcis som på forgængeren Sonic Boom har veteranerne i Kiss på deres seneste udspil, Monster, taget udgangspunkt i det, der tilbage i 70'erne gjorde dem populære: simpel og rå rock og rul. På den måde lever Monster fortrinligt op til den læresætning, hvis forkortelse udgør bandets navn: Keep It Simple Stupid!
Denne gang er der heller ikke hentet sangskrivere ind udefra. I stedet bidrager bandet selv, og især guitarist Tommy Thayer er trådt i karakter. Han er således krediteret på ni af albummets sange. Paul Stanley har selv stået for produktionen, og det er en ærlig og enkel affære, der tjener de ukomplicerede rocksange godt. En smule ironisk, hvis man ser på bandets omtumlede tilværelse i 80'erne med hyrede sangskrivere og dyre topproducere.
Højdepunkterne tæller Freak, Long Way Down og All For The Love Of Rock'n'Roll. Det er ikke hjernekirugi og næppe stor kunst. Alligevel er det vel nogen kunst at få de samme tre-fire akkorder og den samme bastante firefjerdedels rytme til at være så levende og underholdende efter næsten 40 år i branchen.
Følg Kiss
tryk på hjertet
15-10-12 15:38
15-10-12 17:18
16-10-12 11:47
Den nyeste periode startede vel nærmest i 98 med Psycho Circus. På de seneste tre plader har de i høj grad kigget tilbage i tiden, og ikke som de ellers mest har gjort, kigget på nutiden. Psycho Circus blev jeg aldrig helt vild med til trods for det forrygende titelnummer. Sonic Boom derimod - den er virkelig god og holder stadigvæk her 3 år efter. I min verden er det nok en plade, jeg også vil rangerer i den bedste halvdel, når jeg om 10 år skal lave en personlig hitliste over deres udgivelser.
Helt op på det niveau som Sonic Boom, vil jeg så ikke rangere Monster. Jeg synes der er for lidt melodi på den. Det er rock fra start til slut, og tanken er fin nok, men det holder ikke hele vejen igennem. Flere af sangene virker som decideret fyld, og her havde det klædt med et par lidt mere melodiøse melodier, uden det nødvendigvis skulle være ballader.
Åbningsnummeret Hell or Halleluja er efter min mening også albummets bedste, til trods for den rædselsfulde titel :-). Så jeg synes desværre ikke helt albummet lever op til forgængeren og jeg vil kun give den 3 ud af 6 stjerner.
Om dette er gruppens sidste studieudgivelse er svært at sige, men jeg kunne godt forestille mig det. Det er nummer 20 i rækken, og det er et dejligt rundt tal at slutte med. Jeg forestiller mig, at de næste år eller i 2014 udgiver Alive 5 og så slutter det der. Jeg har dog et håb og en drøm, som dog nok næppe går i opfyldelse, at de vil lave en plade og tage endnu en tur UDEN masker, men på den samme lidt mere afdæmpede måde som i 80erne. Jeg syntes faktisk, at de lavede nogle gode plader i 80erne og Simmons, Stanley, Carr og Kulick er stadig min personlige favoritbesætning (det er så også den jeg selv voksede op med). Men jeg kunne godt tænke mig at se endnu en "nede på jorden" plade og turne med dem. Det synes jeg kunne være cool og en god måde at slutte en lang og flot karriere på.
19-10-12 18:11
22-11-12 19:19
Log ind for at kommentere.
Klik her for at oprette en profil på et øjeblik.