Sofia Hedias balancegang mellem forskellighed og konformitet når ikke et ståsted på debut

Debutanten Sofia Hedia synger om "ekkoet af forskellighed" på titelnummeret Hudløs. Det vidner meget godt omkring den paradoksalitet, der befinder sig på denne ep-debut, som signalerer stort teknisk overskud og en legesyghed over for arrangementerne på de fem numre, der dog momentvis besidder melodisk og harmonisk stilstand.

Der er overvægt af de numre, hvor originaliteten fra Hedias smukt klingende vokal skinner igennem. Især den melankolske Hudløs, hvor vi i selskab med Hymns From Ninevehs Jonas Petersen bliver inviteret med "til den dybe dal". Meget smukke og fjerlette vokalharmonier underbygger duetten, der er voldsomt stærk. Også den mere tempofyldte Illusioner er et godt tegn på, hvad vi kan forvente. Den kontra-rytmiske Himmelblå Å fremstår desværre en kende rodet i arrangementet, mens 40 År befinder sig i en gråzone mellem at være en kende for simpel, selvom den modsigende nok også fremstår som et legesygt eksperiment.

Tre stjerner bliver tildelt for hvert nummer, hvor intensitet, arrangement og hittepåsomhed går op i en højere enhed – flere af dem på den kommende langspiller, tak.