Udsvingene er små og stemningerne hverken tunge eller lette nok til at kræve overgivelse

Det er stadig historien om pigen, der sidder oppe om natten og skriver musik, der følger Cecilie Enevoldsen. Kvinden bag My Evil Twin har igen udnyttet døgnets mørke side og er klar med andet album.

Denne gang er den synthpop-inspirerede og glade tvilling tilsyneladende gået tidligt i seng, mens den mere vagtsomme del af Cecilie Enevoldsen har taget styringen. Ondskab er der ikke noget af – men en større alvor har sneget sig ind i den drømmende fortælling, Cecillie tegner.

Desværre er kernen i historien meget den samme som for to år siden. Det fintmaskede net af sfæriske, drømmende melodier og tekster og Cecilies luftige vokal, som er så fin. Men hun kræver så lidt af sin lytter, at man næsten holder op med at lægge mærke til hende.

Det bliver fjernt. Udsvingene er små og stemningerne hverken tunge eller lette nok til at kræve lytterens overgivelse.