Edition:  
Du er ikke logget ind  Log ind / Opret brugerCookie persondata politik for GAFFA A/S
Anmeldelse / CD

Kloster
Ni Salmer Og En Aftensang

VME | Udkom 18. oktober 2012
GAFFA
5 stjerner5 stjerner5 stjerner5 stjerner5 stjerner5 stjerner
5 stjerner
Læserne
5,00 stjerner i snit (efter 1 stemmer)
Anmeld selv ved at logge ind og føre musen over stjernerne ovenfor.
iTunes    Spotify     WiMP     Music Unltd    GAFFA shop

Mikael R. Andreasen er tilbage i imponerende intakt storform

Manden bag Kloster, Mikael R. Andreasen, holder på voldsomt respektaftvingende vis niveauet fra den himmelsk henrivende The Waves And Wind Still Know His Voice (2011) på nærværende værk, der som titlen indikerer sætter musik og nye melodier til en række salmer – salmer forfattet af klepperter som N.F.S. Grundtvig, B.S. Ingemann og H.C. Andersen.

Præmissen klinger måske ikke voldsomt ophidsende, men i et fascinerende samarbejde med imponerende 26 gæstemusikere (herunder prominente hoveder som Jonas Haahr Petersen og Rebekka Maria Andersson) er det atter lykkedes Andreasen at kreere et både fortryllende og forunderligt værk, der nok en gang demonstrer mandens uforlignelige flair for at forene middelalderlige folk-klange med et grænseløst nærvær, en fortrolig intimitet og en mørk melankoli spundet om lige dele sortsyn, fortvivlelse, tro og håb.

Bedst er denne gang den rungende Gådefuld, den majestætiske Hør Mig, Skaber Mild, den guitar-rykkende Urolige Hjerte og den definitive Fra Himlen Herrens Ånd Nedfór, der sætter stoffet på spidsen.

Følg Kloster tryk på hjertet

Mixtape: Kloster
14-01-2011 (artikel)
Tip en ven
3 kommentarer. Tilføj din nedenfor.
Sortering:
0
Pisse godt!
-1
Røv kedeligt!
0
Kommer den på vinyl?

Log ind for at kommentere.