Toni Holgersson
Sentimentalsjukhuset
Cosmos Music Group / Amigo |
Udkom 18. oktober 2012 | GAFFA | 4 stjerner | |
| Læserne |
|
Endnu ikke anmeldt af læserne |
| Anmeld selv ved at logge ind og føre musen over stjernerne ovenfor. | ||
Smertelig statusopgørelse fra sangskriver med tung bagage
"Jag hör dina steg i hallen / som du var här hos mig igen / varma läppar och kalla kinder / du hade cyklat till mig mitt i din vinter". Således åbner pladen, og så er dørene ellers åbnet til Sentimentalsjukhuset, som er ottende album fra en 46-årig svensk sangskriver, som både har turneret med folk som Wiehe og Afzelius men også været ti år ude af spillet i hjemløshed og stofmisbrug. Og jo, der er dækning for den pragtfulde titel på pladen her, som er så inderligt trist og gennemløbet af forgængelighed og afsked, at det er vanskeligt ikke at blive berørt.
Arrangementerne er dvælende og sparsomme med Martin Hederos' klaver i en fremtrædende rolle; teksterne introspektive uden at være navlepillende og hele vejen igennem poetiske, lige fra fortællingen om teenagepigen på jernbaneskinnerne i Allting Faller til det fine titelnummer med sangerens gribende bøn om at "lägg mit hjärta i en korg på Sentimentalsjukhusets trappa". Det er ikke en stor plade som sådan. Men på sin egen tyste facon er det faktisk en ret stærk omgang alligevel.







Log ind for at kommentere.
Klik her for at oprette en profil på et øjeblik.