Allan Holdsworth Trio: Jazzhouse, København

Allan Holdsworth Trio, Jazzhouse, København

Allan Holdsworth Trio: Jazzhouse, København

Anmeldt af Jacob Pertou | GAFFA

Jazzhouse i København havde inviteret til koncert med den overlegne prog/jazz-guitarist Allan Holdsworth. I ledtog med den balstyriske trommetrumf Virgil Donati og den strukturudglattende klassebassist Anthony Crawford var der garanteret fuld valuta for pengene, set ud fra et musikalsk fagligt synspunkt.
Allan Holdsworth har et langt og imponerende cv, samt et omfattende netværk af særdeles prominente musikere han har musiceret med. Listen tæller Gong, King Crimson, Soft Machine, UK med flere. Solomaterialet er aldeles kompromisløst, om end med en signaturlyd, der går igen, og også var på repertoiret i Jazzhouse.

Det er progressiv jazz-rock, men uden mange af de trademarks andre lignende bands har lukreret på. Der er ikke hits i eksotiske taktarter på linje med Genesis eller Rush. Ej heller små søde temaer a la Weather Report.

Det er i sagens natur ret kompromisløs musik Allan Holdsworth står for. Guitarsoloerne kommer tit derud, hvor det næsten bliver latterligt. Når det punkt for længst er overskredet, kan man så kun stå måbende tilbage.

Koncentreret lytning er påkrævet. Hans guitarspil er et harmonisk loppecirkus, som er det arrangeret ud fra komplekse, matematiske formler. I firserne var det alskens midi- og guitarsynthlyde han eksponerede i stor stil. I Jazzhouse tropper han op med en mere ren lyd, hvor fokus særligt er lagt på hans abstrakte fingerspil og utidige akkordskift. Til tider med konturer af hård rock.

Der er et diffust narrativ i Holdsworths musik. Der er tre forskellige udlægninger i et eklektisk miks, og der stilles store krav til Donati og Crawfords hukommelser, for at det hele kan synkroniseres .

Nævnte herrer får, i bedste jazztradition, deres øjeblikke i rampelyset. Ikke dermed sagt at Allan Holdsworths stil bliver usympatisk eller smagløs, men når der ikke er indlagt pause, bliver man lidt sansebombarderet af Holdsworths guitarspil.

Virgil Donati, er et energibundt, og med traditionel håndstilling slår han irregulært, men alligevel kontrolleret, et overskudsagtigt jazzbeat, på det trommesæt, der fylder en stor del af scenen. Han inkorporerer jævnligt, og med succes, soli ind i trioens ekskursioner, hvorimod den alenestående trommesolo er lige så nyttesløs som alle andre trommesoli i hele verden. Men klappes skal der efterfølgende. Det er jo jazz.

Det, for undertegnede, ubeskrevne blad Anthony Crawford magter dog at stå helt på egen hånd. Ligesom store dele af sætlisten er navngivet efter et tema om ost, er hans "Bass Feta" nok et mindre højdepunkt. På de seks strenge spiller han først et smukt, melodiøst stykke, med en særlig tapping-teknik. Og så kommer slagbassen. Med højre tommel spilles basgangen, imens de andre fingre spiller melodier imens. Storslået.

I Allan Holdsworths eget solospot "Allan Gorg" tages tempoet helt ned. Ligesom på eksempelvis "Sand"-albummet gør han dygtig brug af guitarsynth, og her fingeres strygere med mere. Det bliver, til en afveksling, meget atmosfærisk. Næsten tyst og dystert. Crawford entrerer diskret scenen og falder i med delikate, plukkende toner. Og bedst som man står og drømmer sig væk med lukkede øjne, får man pludseligt de vildeste tics, da Virgil Donati, nådesløst, stemmer i.

Trioen er tilbage på sporet og kan takke af efter halvanden time. Abonninerne og publikummerne ved de opstillede caféborde kræver mere. En lidt mere løst formuleret "Proto Cosmos" bliver aftenens sidste indslag. Intet varer ved, selvom bandet har spillet, som kunne de fortsætte til verdens ende.

Denne aften med Allan Holdsworth Trio var særdeles udfordrende, og selvom det var imponerende i et bredt omfang, blev man (som på Holdsworths soloalbums) lidt overlæsset med ekvilibrisme og virtuositet. Det var prog-jazz i taktarter hvor tælleren oftest var større end nævneren. Jeg kan derfor leve længe på denne oplevelse, da jeg har fået powertrio nok til at gå vinteren i møde.


Nyheder, artikler og anmeldelser fra GAFFA