Godspeed You Black Emperor!
'Allelujah! Don't Bend! Ascend!
Cosmos Music Group / Constellation |
Udkom 22. oktober 2012 | GAFFA | 5 stjerner | |
| Læserne |
|
4,00 stjerner i snit (efter 2 stemmer) |
| Anmeld selv ved at logge ind og føre musen over stjernerne ovenfor. | ||
Postrock-heltene er tilbage, og det er kun for det bedste
Der er gået 10 år, siden canadiske Godspeed You! Black Emperor sidst udgav et album, men minsandten om ikke postrock-legenderne efter et par års turnévirksomhed nu har sammenstrikket endnu en mesterlig magtdemonstration udi den instrumentale maraton-genre. Fire numre fordelt på 53 minutter lyder menuen på, og særligt de to 20 minutter lange numre, Mladic og We Drift Like Worried Fire, overbeviser med en sådan saft, kraft og diversitet, at man bogstavelig talt er blæst bagover af ensemblets endnu eksisterende kompositoriske styrke, der fremstår lige så vitalt massiv som altid.
Ikke overraskende er formlen i vid udstrækning baseret på kulminationssøgende crescendoer og kaotiske klimakser, men Godspeed You! Black Emperor besidder en ekstraordinær klasse og formår på forunderlig vis at gøre stoffet både uforudsigeligt og ekstraordinært stemningsmættet. De kortere drone-numre er knap så interessante, men bidrager dog til den klaustrofobisk knugende stemning og tjener samtidig som vidnesbyrd om bandets overlegne dybde og spændvidde.








20-10-12 11:24
20-10-12 11:42
22-10-12 10:35
Læs evt. anmeldelser på Pitchfork eller TheNeedleDrop (youtube)
Log ind for at kommentere.
Klik her for at oprette en profil på et øjeblik.