Anmeldelse / CD

Madness
Oui Oui, Si Si, Ja Ja, Da Da

Cosmos Music Group / Cooking Vinyl | Udkom 29. oktober 2012

Anmeldt af Kristian Bach Petersen

GAFFA		2 stjerner
Læserne		5,00 stjerner i snit (efter 1 stemmer)
Anmeld selv ved at logge ind og føre musen over stjernerne ovenfor.

iTunes Spotify WiMP Music Unltd GAFFA shop

Sløjt og ska’bet

Efter et mørkt og ganske glimrende comeback med The Liberty of Norton Folgate i 2009 kunne man med rette have visse forventninger til den nye skive fra The Nutty Boys.

Desværre virker albummet med den voldsomt ja-sigende titel som noget af et tilbageskridt for Suggs og hans 2 Tone-kumpaner.

Misery lyder med sit tarvelige forsamlingshusorgel og flade blæsere mere som Troels Trier end et banebrydende ska-band, og Never Knew Your Name er et helt igennem cheesy funk-nummer med påklistrede faux-strygere.

På La Luna leger Madness med latin-genren uden synderligt held. Det lyder simpelthen mere som en pastiche end et nummer, hvor bandet har hjertet med.

Derindimellem finder man en række mere typiske Madness tracks, uden det store spræl i hverken tekst eller levering.

Albumlukkeren Death of a Rudeboy er til gengæld et fremragende og velsvingende stykke ska, hvor blæserne får lov til at stå skarpt og fylde noget. Også singleforløberen My Girl 2, der er både poppet og catchy, bør fremhæves som redningsplanker på et ellers trivielt og lunket udspil.

Følg Madness tryk på hjertet

Madness annoncerer nyt album
20-09-2012 (nyhed)

Madness udgiver gratis single
13-08-2012 (nyhed)

De Olympiske Lege sluttede af i musikkens tegn
13-08-2012 (nyhed)

Madness: C-Halle, Berlin
12-05-2010 (anmeldelse)

Madness : Roskilde Festival, Orange Scene
06-07-2009 (anmeldelse)

5 kommentarer. Tilføj din nedenfor.

Sortering:

1Besvar

Cojack
30-10-12 19:50

Madness har aldrig ramt Danmark som de har ramt nabolandene, men jeg betragter deres 80'er albums som noget af det mest originale og gennemførte popmusik nogensinde. De er stadig et fremragende liveband der arbejder i en blanding af fjol og coolness (eller humor og alvor) og de sidste par år har de været hyber-aktive på store festivaler i hele verden (også Roskilde med en glimrende koncert for et par år siden). Momentvis har de også lavet flotte kompositioner efter 80'erne, men på det kreative område har de mistet det drive der kan gøre dem relevante i vores tid - desværre. Jeg ville meget gerne, men har svært ved at give flere stjerner end anmelderen. Dette album lever ikke op til noget andet fra deres hånd. Til gengæld kan jeg ikke anbefale Madness fra 79-86 nok. De seks albums fra denne periode var vidt forskellige men havde alle et strejf af mesterværk! "The Rise and fall" fra 82 er min favorit med skæve, dystre, skramlende og inderligt smukke sange i et yderst poetisk og til tider symfonisk univers. Deres Madstock DVD fra 90'erne er også et rent festfyrværkeri!

2Besvar

solur
31-10-12 14:24

Madness er stadig pænt store i GB og jeg havde fornøjelsen, af at se dem i Birmingham dec. 2006. Har ikke hørt Oui Oui, Si Si, Ja Ja, Da Da, men tvivler på de skuffer. Kan varmt anbefale Wonderful fra 1999, The Dangermen sessions og Suggs solo album The Three Pyramid Club fra 1998..

3Besvar

chmk
04-11-12 15:48

1. Madness er ikke er ska-band - de er et pop-band.
2. Bandet har ikke meget med "2 Tone-kumpaner" at gøre - de har lavet én single for selskabet i 1979.
3. Never Knew Your Name er et pop/disco-nummer, ikke et funk-nummer.
4. Strygerne på Never Knew Your Name er på ingen måde "faux", hvis der hermed menes "kunstige".
5. Death of a Rudeboy er ikke ska - det er langsom rocksteady alt. reggae.

Øv at skrive en så negativ anmeldelse, uden at have sine fakta på plads.

4Besvar

chmk
04-11-12 17:54

Min opfattelse af Madness er, at de netop - og til min overraskelse - stadig har rigeligt med kreativt drive tilbage, samt at de seneste to album (The Liberty of Norton Folgate og Oui Oui...) er fuldt på højde kompositorisk med The Rise and Fall, Keep Moving og Seven.
Om det gør dem "relevante i vores tid"? Hvad er det? Hvem er det? Der sælges så få plader efterhånden, at jeg ikke ved, hvordan man med mening måler relevans længere. Hvis Lady Gaga er relevant, mister ordet alligevel sin betydning for mig personligt.
Så jeg forholder mig kun til, hvordan musikken virker på mig, samt om bandet kan holde den gående i tilstrækkelig grad til fortsat at eksistere - og sidstnævnte går fint i deres hjemland. Skidt med Danmark.

Madness er POP, ofte op-tempo melankolsk pop. Med et touch af ska de første par år af karrieren. Til gengæld er der jævnligt rocksteady og/eller reggae ind over, stilarter, der er karakteriserede bl.a. ved deres langt lavere tempo.

Jeg kender bandet. Og ved derfor, hvad jeg kan forvente. Og ud fra dén betragtning, skuffer Oui Oui ikke. Slet ikke.
"Never Knew Your Name", "Small World", "Leon", Powder Blue og den desværre alt for hårdt komprimrede "Circus Freaks" (det var ikke sket under Langer/Winstanley) er iørefaldende pop med den karakteristiske Madness'ske melankolske undertone.
My Girl 2 får bare humøret op. Og "La Luna", "Kitchen Floor" og "Black and Blue" er fed stemning.
Så er der fyldet, men det kan man jo springe over...

5Besvar

Cojack
08-11-12 23:07

Lige endnu en kommentar. Jeg elsker Madness. Ikke bare for deres hits, men for deres dejlige skæve kompositioner, der står endnu mere klart i de mindre kendte numre. Men bandet smed håndklædet i ringen i -86 efter 6 fantastiske og meget forskellige albums der var stil- og nyskabende. Nogle af drengene kunne ikke lade være og lavede endnu et album i 88 (med lyspunkter og svagheder)I 90'erne blev de gendannet med stor succes og først 12 år efter deres oprindelige brud udgav de nyt materiale. Der har været meget længere mellem udgivelser og især højdepunkter siden. Madness lyder, når de er bedst lidt som i gamle dage. På "The Liverty" albumet er faktisk en række rigtig gode sange og det er Madness fra den lidt mere alvorlige side, når de bl.a. beskriver Londons skyggesider. Jeg har hørt de fleste sange fra det nye album på Youtube - også live-versioner og undres over at de nye sange roder (som Lennon's skrammelorkester i starten af 70'erne) når de gamle sange spilles knivskarpt, men sådan lyder de altså også lidt i studieversionerne - lidt sjuskede og suppe-steg-is agtige. Det kan undre mig at de ikke går efter en mere up to date-lyd og alt hvad de har udgivet siden 80'erne kunne rent faktisk have været bedre produceret, for som nævnt er de jo ikke et old school ska-band - de er bare Madness - der er ingen som dem. Jeg elsker Madness og de er et fremragende liveband, der også spiller kæmpe gigs ikke bare i UK men worldwide. Men det havde været umuligt uden numrene fra 80'erne. Det nye materiale kunne umuligt have gjort det alene.

Log ind for at kommentere.