Mary Gauthier
Live at Blue Rock
Proper Records |
Udkom 27. oktober 2012 | GAFFA | 4 stjerner | |
| Læserne |
|
6,00 stjerner i snit (efter 1 stemmer) |
| Anmeld selv ved at logge ind og føre musen over stjernerne ovenfor. | ||
Stilfærdigt stærk liveoptagelse uden overflødig staffage
Da den idag 50-årige Louisiana-sangskriver Gauthier blev knaldet for spritkørsel i sommeren 1990 satte hun angiveligt proppen permanent i whiskeyflasken. Inden da havde hun imidlertid allerede fået samlet tilstrækkeligt med dyrt købt livserfaring til at fylde et helt livsværk.
Det høres også på denne fine liveoptagelse fra Blue Rock Artists Ranch udenfor Austin, hvor hun udelukkende bakkes op af percussion, lidt backingvokal og en medfølende fiddle. Der er ikke mange americana-sangerinder, som kan synge smerten ligeså smukt som Lucinda Williams.
Heller ikke Gauthier, men hun er sgu indimellem tæt på her, når hun levererer linier som "saw your reflection in a cigarette machine, in a bottle in the gutter" eller tørt konstaterer at "I know what I am but I don't give a damn".
Det er intensiteten i leveringen i mindst ligeså høj grad som selve sangskrivningen, som bringer det hele hjem på denne stilfærdigt solide liveplade, hvor også alkoholiker-elegien I Drink og excellente Drag Queens in Limousines rager op.








Log ind for at kommentere.
Klik her for at oprette en profil på et øjeblik.