Edition:  
Du er ikke logget ind  Log ind / Opret brugerCookie persondata politik for GAFFA A/S
Anmeldelse / 2 x CD

Keith Jarrett Quartet
Sleeper

ECM Records / Sundance | Udkom 26. oktober 2012
Anmeldt af Ivan Rod
GAFFA
6 stjerner6 stjerner6 stjerner6 stjerner6 stjerner6 stjerner
6 stjerner
Læserne
5,50 stjerner i snit (efter 2 stemmer)
Anmeld selv ved at logge ind og føre musen over stjernerne ovenfor.
iTunes     WiMP     Music Unltd

Et mesterværk, der kombinerer dynamisk improvisation og lyrisk skønhed

Sleeper er en komplet, ikke tidligere udgivet koncertoptagelse fra Tokyo 1979 med pianisten Keith Jarretts såkaldt europæiske kvartet. I betragtning af, at besætningen består af to nordmænd (saxofonisten Jan Garbarek og trommeslageren Jon Christensen) og en svensker (bassisten Palle Danielsson), burde man have kaldt den Keith Jarretts skandinaviske kvartet, men dét er en detalje. Det afgørende er, at koncertoptagelsen dokumenterer, hvordan det lød, da en af 70'ernes mest suveræne jazzkvartetter peakede.

Allerede déngang var Keith Jarrett en af denne verdens mest toneangivende jazzmusikere og hans tre skandinaviske sidemen nogle af denne verdens absolut bedste sidemen. Set i lyset heraf er det ikke overraskende, at koncertoptagelsen dokumenterer, hvor ekseptionelt et improvisatorisk samspil kan være. I hvert af de syv musikstykker spiller de fire nogle improvisatorisk dynamiske passager, som vidner om et nærmest telepatisk samspil. I selvsamme musikstykker indgår der nogle lyrisk enkle passager, som vidner om en trang til at udtrykke skønhed. Dobbeltalbummet er – på baggrund af kombinationen af det dynamisk improvisatoriske og det lyrisk skønne – indbegrebet af et mesterværk.

Tip en ven
1 kommentarer. Tilføj din nedenfor.
Sortering:
2
det kunne da godt være man skulle købe denne plade hurtigst muligt!

Log ind for at kommentere.