Bo Kaspers Orkester
Du Borde Tycka Om Mig
Sony Music |
Udkom 29. oktober 2012 | GAFFA | 4 stjerner | |
| Læserne |
|
Endnu ikke anmeldt af læserne |
| Anmeld selv ved at logge ind og føre musen over stjernerne ovenfor. | ||
Hvor solen altid skinner. Også i øjnene.
Bo Kaspers Orkester runder et af de skarpe hjørner. 20 år siden de albumdebuterede. Og set i det lys er det ganske imponerende, at de stadig lyder så friske og melodisk lette på deres 10. album. På en eller anden måde skinner solen altid hos sanger og sangskriver Bo Sundström, og han har alle dage haft alle årstidens solnuancer med i sine sange, der kan være både befriende glade og svært vemodige.
På Du Borde Tycka Om Mig er det mest den let distancerede og underspillede sangskriver, der klæder sine længselsfulde sange med lidt latin og bossa nova, og rammer sin helt egen tone af melodisk ubekymrethed.
Det er derfor som altid en nydelse at vugge med på Bo Kaspers Orkesters veldrejede og blidt melankolsk dryppende sange, der dog også bliver en kende for velkendte undervejs. På den måde er der ikke så meget forandret hos orkestret. Helt sikkert til stor glæde hos den store og trofaste fanskare, som Bo Kaspers Orkester har formået at fastholde over årene. Du Borde Tycka Om Mig holder bestemt niveau.












Log ind for at kommentere.
Klik her for at oprette en profil på et øjeblik.