Bon Iver: Forum, København

Bon Iver, Forum, København

Bon Iver: Forum, København

Anmeldt af Rune Schlosser | GAFFA

Med én dags margen er det lige præcis et år siden, at undertegnede så Bon Iver i Falconer Salen. De har siden været forbi Arenas store teltscene på årets Roskilde Festival, men Falconer Salen var altså sidste gang, Bon Iver var forbi København. Det er ikke fordi, at der er udgivet noget nyt fra Justin Vernon og band. De har flittigt stormet derudad med det selvbetitlede andet album, der for alvor skruede de store arrangementer op. Men er det virkelig muligt at skabe storhed og intimitet samtidig i et kæmperum som Forum, selvom det ifølge GAFFAs tilstedeværende lykkedes på Roskilde. Til dels.

Det var samme ni-mands besætning, der var til stede, som det har været til de foregående koncerter, og man kan spørge sig selv, om tre gange forbi Danmark ikke skulle kunne gøre det, når der fortsat kun er tale om udgivelsen af ét "nyt" album. Ikke desto mindre var Forum udsolgt, og der var tydeligvis store forventninger til herren, hvilket den lavmælte summen i salen understregede.

Søens ringe

Gruppen spillede af gode grunde store dele af det samme materiale, der også blev spillet i Falconer, men sangmæssigt endnu tættere på Roskilde-sættet med et par omrokeringer og erstatninger. Derfor var det en vanlig stærk start, der tog afsæt i "bon iver, bon iver"-albummets ligeledes stærke åbning Perth, med den dynamiske og smukt crescenderende afslutning, efterfulgt af den varme "Minnesota, WI" med trommernes voldsomme markeringer.

"Dark Was The Night"-nummeret "Brackett, WI" var en af de meget positive variationer i sættet, der med en meget potent og fyldig tung guitar indhyllede Forum i en optimistisk melankoli. "Holocene" var med sin detaljerighed et smukt gensyn med luftig sax, perkussive dygtighed og en sitren. Et stærkt eksempel på Bon Ivers kvaliteter, der netop kan virke ganske billedskabende, som når man forstyrrer overfladen af en sø – og ringe bliver spredt.

Efter en ellers smuk udsyret overgang fra saxen til "Blood Bank" toppede undertegnedes forbeholdenhed, der trods alt var til stede – de gode numre til trods. For her nåede et ganske forfærdeligt lydmudder nye højder, hvor mellemtonen var ikke eksisterende, mens top og bund hurtigt flød ud i ét. Det ændrede sig heldigvis efter "Flume", hvor lydmanden åbenbart havde fået ro til at få styr på det massive ni-mands orkester. "For Emma, Forever Ago"-klassikeren tog kegler. Bon Iver-formand Justin Vernon brillerede med sin fantastiske falsetvokal, der kun er blevet stærkere med tiden. Guitar og stor ynde over for detaljerne var fremragende udført og korindsatserne hårrejsende.

80'er-anthem

Et af koncertens store højdepunkter var "Creature Fear", der blev udlagt som en "an old cowboy tune" af Justin Vernon. Korarrangementerne var særlig veldoserede med en skarp udførelse, der desuden blev afsluttet med et dejligt instrumentalt intermezzo. Soloudgaven af "re:stacks" lyder stadig i mine øregange. Der stod én ting i mine notater: "fuck!". Det er ikke særlig brugbart, når der skal forfattes en anmeldelse, men følelsen det nummer fremkaldte var ganske ubeskriveligt og smukt. Vernons nuancerige vokal forkælede virkelig forsamlingen i dette utrolig tyste og melankolske nummer.

Det oprindelige sæt sluttede med Bon Ivers 80'er-anthem "Beth/Rest" med stor succes. En trommeslagers våde drøm om at få lov til at spille et minuts 80'er-drundrende rumklangs-fills, mens de varme keys og den fyldige sax tilfører en fløjlsblød overflade til de nedadvendte drypsten eller omvendte bjerge, der udsmykkede scenen. Den stille sitren og den store lyd i skøn forening.

Vi fik både fællessangen "Skinny Love" og den lidt mere jævne "For Emma" til at gå hjem på, og hvad var det så, vi gik hjem fra?

Hytten Forum

En koncert, hvor der fortsat er arbejdet meget med at få nogle af de ellers relativt low-key numre til at passe i et format, hvor selv store sale som Forum kan blive spillet op. Det er i dag hverdagskost for gruppen, at de skal indtage større scener, end de skulle i 2008 lige efter udgivelsen af debuten. Selvom undertegnede måtte lange fem stjerner ud over disken sidst, så står Forum-koncerten som en noget mere potent af slagsen, også tilnærmelsesvis på en lidt mere intenderet facon, der ikke var lige så tydelig til de to foregående koncerter. Lyden, der jo altså heldigvis blev rettet op på, var også en faktor, men omvendt stod de kuldeskærende momenter også knivskarpt og smukt til et meget lytteværdigt publikum.

Vernon takkede desuden mange gange til slut, da der er meldt ud, at bandet ikke har nogen foreløbig plan om, hvornår de vil indfinde sig på turné igen. Der skal efter sigende være en længere pause på vej for at give plads til ny musikalsk produktion. Indtil da må vi glæde os over de to album, der ikke desto mindre viser, at eremit-flosklen, der har været Vernons varemærke, er en udvandet af slagsen. Især når hytten hedder Forum, og fremtiden hedder store koncerter, som nok også vil ligge i baghovedet til Bon Ivers næste store eventyr. Fire store stjerner.


Nyheder, artikler og anmeldelser fra GAFFA