Fastpoholmen: Andas In

Fastpoholmen
Andas In

Fastpoholmen: Andas In

GAFFA

CD / Freekids Records
Udgivelse D. 18.03.2013
Anmeldt af
Pelle Sonne Lohmann

Fætter Adam og kusine Dawn Fastholm, der egentlig er svenske, men som har boet i København siden teenageårene, er oven på den fine En Stund (2010) klar med Fastpoholmen-album nummer to, der er blevet til i tæt samarbejde med seks musikere, som slet og ret er blevet faste medlemmer af dét, der oprindeligt var en duo, men som altså nu er et fast sammentømret ensemble af de mere omfattende.

Måske det er årsagen til, at Fastpoholmen i dette andet hug fremstår mere genrenedbrydende og fantasifulde end nogensinde, hvilket ikke siger så lidt hos et band, der traditionelt har sammenflettet så forskellige størrelser som folk, reggae og afropop uden den fjerneste tøven. "Skovreggae" er stadig en rammende betegnelse for bandet, der dog denne gang med imponerende smidig succes favner alt lige fra funk til punk, rock til jazz og elektronisk til klassisk. Niveauet daler i enkelte søvndyssende passager, hvor det hele trækkes lidt for meget i langdrag, men overordnet er Andas In et spændstigt og vitalt værk spækket med vovemod og smittende energi.


Nyheder, artikler og anmeldelser fra GAFFA