Du er ikke logget ind  Log ind / Opret brugerCookie persondata politik for GAFFA A/S
Anmeldelse / CD

Kavinsky
Outrun

Universal Music / Mercury Records | Udkom 4. marts 2013
Anmeldt af Simon Nathanael
GAFFA
4 stjerner4 stjerner4 stjerner4 stjerner4 stjerner4 stjerner
4 stjerner
Læserne
3,67 stjerner i snit (efter 3 stemmer)
Anmeld selv ved at logge ind og føre musen over stjernerne ovenfor.
  WiMP   iTunes    Spotify    GAFFA shop

Sagnomspunden zombie samler trådene fra de sidste syv års udgivelser

Sprøde 80'er-synths og skarpt komprimerede beats svøbt i den rette mængde ulmende overstyring udgør albummets lyd fra Préludes rustne bas-markeringer og spøgelseskor til Roadgames honkytonk-klaver over det evigt simple 1-2-1-2-trommebeat. Det er desuden rart at høre tidligere singler som Testarossa Autodrive i kontekst af et helt album.

Dog bliver det lidt for litterært med den altomsluttende 80'er-æstetik: 80'er-fyr er lidt for smart, kører galt i 80'er-bil, genopstår som 80'er-zombie og spiller musik på, hvad der lyder som de samme to 80'er-synths hele tiden, mens han hjemsøger sin gamle kæreste. Selve plottet er endda rimelig 80'er-agtigt. Men seks numre inde brydes forudsigeligheden af rapperen Havoc (fra Mobb Deep), som lægger en skummel tekst på den tunge Surburbia. Albummets stærkeste nummer, ud over den dystre kærlighedshistorie i Nightcall, bliver Odd Look, som byder på ypperlig kontrol af synthesizernes harskhed og en klæbrig, nærmest plagende, vokal sunget af produceren SebastiAn.

Outruns force er, at udtrykket er så klokkeklart og direkte, at man er fri for at tænke særlig meget videre selv – ud over en stille undren over, hvorfor det tog syv år at "line" den historie op og udgive et album. Alt bliver serveret for næsen af dig, og lyrik, musik og grafik hænger godt sammen. Ulempen er, at udtrykket nemt stagnerer som følge af en konstruktion, der viste sig uvurderlig i sin filmiske appel, men som vakler en anelse på sit ene ben.

Tip en ven
1 kommentarer. Tilføj din nedenfor.
Sortering:
0
Jeg er vild med albummet. Det kan blive en anelse monotont, men hvis man kan sætte pris på det tematiske præg, albummet har, så synes jeg det er en helt igennem fantastisk plade. Især også hvis man kan lide fransk house :)

Log ind for at kommentere.