Du er ikke logget ind  Log ind / Opret brugerCookie persondata politik for GAFFA A/S

Dan Deacon
Frost Festival, Jazzhouse, København,
torsdag d. 28. februar 2013

GAFFA | Anmeldt af Peter Lykke Madsen
Fredag d. 01-03-2013 kl. 13:08
Foto: Gard Gitlestad
GAFFA
5 stjerner5 stjerner5 stjerner5 stjerner5 stjerner5 stjerner
5 stjerner
Læserne
6,00 stjerner i snit (efter 1 stemmer)
Anmeld selv ved at logge ind og føre musen over stjernerne ovenfor.

En blanding mellem at være i børnehave og til koncert

Allerede før det første loop var sluppet ud af Dan Deacons maskinpark, stod det klart, at der var en aften lidt ud over det sædvanlige i vente. Publikumskontakten var fra starten stor, og det intensiveredes kun i løbet af aftenen.

Allerførst lagde Deacon ud med at fortælle, hvor frygtelig en oplevelse det havde været at spille på Roskilde tilbage i 2008, men at bandet i aften var klar på, at turnéens sidste koncert skulle vaske den skamplet væk – we're gonna bring it hard - som Deacon selv formulerede det.

Så kunne man foranledes til at tro, at vi kunne komme i gang, men så nemt skulle det ikke gå. Som et andet amerikansk fodboldhold inden kamp gik hele salen ned på et knæ, rakte hånden op imod det punkt i loftet, som mindede os om vores værste break-up, herfra fremsagde vi så en lang remse, som kort opridset gik ud på, at vi havde limet os selv fast til vores lejlighed, nu var i gang med at rive vores kroppe fra hinanden, og at vores sidste ønske var at vi, ved begravelsen, blev mindet ved hjælp af "Austin Powers – Goldmember".

Således kunne vi endelig komme i gang med musikken. På touren har Deacon hele to trommeslagere med sig, hvilket giver noget mere bund til hans eklektiske univers, hvor han bevæger sig fra det melankolske, i de stille stunder, til det nærmest dekonstruerede, når han virkelig giver slip. Men egentlig lægger sangene sig ellers ret tæt op ad album-versionerne.  Hvilket skaber en god fest på de forreste rækker – men, ret paradoksalt, er det som om musikken slet ikke er det vigtigste til koncerten.

Dansekonkurrencer og smartphones.

Allerede på andet nummer beder Deacon nemlig om at få tændt lyset i salen og få dannet en stor cirkel. Herefter udpeger han to publikummer til at starte aftenens første dansekonkurrence. Selvfølgelig er det med Deacon som kapelmester, men undertegnedes koncentration har i hvert fald forladt scenen – måske af angst for at blive den næste, der bliver hevet på gulvet foran hele salen. I næste danseseance bliver vi inddelt i to helt ned igennem salen – denne gang kan man få chancen for/risikere at blive leder af holdet, og dermed styre, hvilke dansetrin de 100 mennesker på ens hold skal kaste sig ud i – igen må der søges tilflugt langs væggene.

Den sidste af de tre "sanglege" er også den mest spektakulære – i bedste bro-bro-brille-stil laves der en lang kæde af "broer", som publikum løber igennem for så at danne næste bro – på den måde bliver der dannet en lang kæde ud igennem Jazzhouses backstage, op på Niels Hemmingsens Gade, ind i Jazzhouses cafe, og ned i salen igen – hovedperson Deacon tager også selv et par ture i tunnellen. Selvfølgelig er det helt vildt sjovt med de her indslag, og stemningen er generelt virkelig høj, og musikken? Ja, den spiller da også.

Inden koncerten har Dan Deacon opfordret folk til at hente en særlig Dan Deacon-app ned til deres smartphones – den bliver vi selvfølgelig også bedt om at aktivere og holde i vejret. Ideen er så, at Deacon sender lyde ind i vores telefoner som får displayet til at skifte farve, og på den måde udgør publikum lysshowet – på et tidspunkt bliver blitzen på telefonen endda aktiveret som en slags mini-stroboskop. Publikumsinddragelse er næsten for svagt et ord til at beskrive aftenens koncert.

Det er selvfølgelig en smule paradoksalt at være til en koncert, hvor musikken i så høj grad spiller anden violin. Selvfølgelig er det en kniv-fin balance imellem al legen på den ene side og musikken på den anden – men det er også bare en virkelig fantastisk og forfriskende anderledes oplevelse.

Heldigvis trækker Deacon også nogle musikalske stik hjem, særligt til sidst, for han opfører tre ud af fire America-kapitler fra seneste album. Det er nok aftenenes musikalske højdepunkt og efterlader en med indtrykket af, at man ikke kun har været i børnehave. Det bliver til fem stjerner for en fantastisk oplevelse – den sjette er svær at slippe, når musikken fylder så lidt, som den egentlig gjorde.

Følg Dan Deacon tryk på hjertet

Dan Deacon: America
25-08-2012 (anmeldelse)
Dan Deacon klargør ny ep
16-04-2010 (nyhed)
Tip en ven
0 kommentarer. Tilføj din nedenfor.
Sortering:

Log ind for at kommentere.