Du er ikke logget ind  Log ind / Opret brugerCookie persondata politik for GAFFA A/S

Christopher Owens
Jazzhouse, København,
lørdag d. 2. marts 2013

GAFFA | Anmeldt af Peter Lykke Madsen
Søndag d. 03-03-2013 kl. 14:19
GAFFA
3 stjerner3 stjerner3 stjerner3 stjerner3 stjerner3 stjerner
3 stjerner
Læserne
3,00 stjerner i snit (efter 1 stemmer)
Anmeld selv ved at logge ind og føre musen over stjernerne ovenfor.

I en tur i tidsmaskinen tilbage til 70'erne

Nogle koncerter er det vigtigt at blive set til, og for en stor del af publikum på Jazzhouse var det vist vigtigere at sige at man havde været der, end rent faktisk at se og lytte til hvad der foregik på scenen.

Sidst han var i København var han en del af Children of God-sekten, og måske derfor tog han aldrig sit band Girls med hertil, og måske er det også derfor, han virker en anelse beklemt, da han træder ind på scenen med sit syv mand store band. Det er allerede inden koncerten proklameret, at der ikke står Girls-materiale på sætlisten, hvilket betyder, at Owens har et bagkatalog på eet album, "Lysandre", fra januar i år. Lysandre dyrker en blød 70'er-lyd, inklusiv tværfløjte, og på pladen dyrker Owens også den bekendelses-sangskrivning, som stod stærkt i 70'erne. I Owens' tilfælde kommer det til udtryk om historier om den første Girls-tour og så en kærlighedsaffære til pigen Lysandre.

Owens og band går lige på og hårdt og leverer simpelthen "Lysandre" fra start til slut, og det uden mange pauser eller kommunikation. At bassisten f.eks. har store lydproblemer og forsøger at komme i kontakt med lydmanden, er der ikke rigtig nogen, der kan tage sig af, og næste sang er allerede godt i gang, inden bassisten er kommet til orde. Det virker på mange måder lidt som en dag på kontoret, der skal overstås. Bedst virker måske den (stort set) instrumentale Riviera Rock, som bare passer virkelig godt til Jazzhouses kælder og til sangens rød-belyste baggardin. Efter en god halv time er vi allerede ved albummet sidste sang, Part of Me (Lysandre's Theme), og her får Owens så halvgrinende fremstammet et "tak skal I have" – selvfølgelig til salens store begejstring.

Ekstranumre med heltene

Heldigvis er Owens og band er heldigvis hurtigt tilbage på scenen, og nu virker det, som om de er løsnet lidt mere op. Måske gælder den tvivl, som Owens synger om i Love is in the Ear of the Listener, hvor han spørger "what if I'm just a bad songwriter" lidt for meget, når det kommer til Owens' eget materiale, til at han kan give slip. Ekstranumrene består nemlig af fem coversange fra bløde mænd med stort B: Donovan, Everly Brothers, Cat Stevens, Simon & Garfunkel og endelig Bob Dylan – så er referencerne på plads.

Allerbedst virker nok Simon & Garfunkels "The Boxer", ligesom "Don't Think Twice, It's Alright" også bliver leveret rigtig godt. Owens selv er tydeligt løsnet lidt op og får vist lidt flere af sine danskkundskaber frem. Vi når stadig ikke at runde en hel time, før Owens siger farvel for sidste gang, men når man har eet album i bagagen, er det svært at forlange mere – lad os håbe, at tvivlen ikke nager Owens så meget, at han ikke skriver en ny plade, og han på et tidspunkt kommer til at hvile lidt mere i rollen.  

 

Følg Christopher Owens tryk på hjertet

Christopher Owens: Lysandre
12-01-2013 (anmeldelse)
Tip en ven
2 kommentarer. Tilføj din nedenfor.
Sortering:
0
Hvorfor får den her koncert så kun tre stjerner? Det virker ikke som om, der er noget betydeligt, der var "middelmådigt" ved optrædenen bortset fra det med bassisten.
0
Er enig med anmelderen o mtre stjerner - det virkede som i anmeldelsen virkelig om "en dag på kontoret". Derfor kun tre stjerner....

Log ind for at kommentere.