Du er ikke logget ind  Log ind / Opret brugerCookie persondata politik for GAFFA A/S
Anmeldelse / Live / Søndag d. 03-03-2013 kl. 14:39

The Killers
Malmö Arena,
lørdag d. 2. marts 2013

Anmeldt af Henrik Tuxen
Foto: Torey Mundkowsky
GAFFA
4 stjerner4 stjerner4 stjerner4 stjerner4 stjerner4 stjerner
4 stjerner
Læserne
5,67 stjerner i snit (efter 3 stemmer)
Anmeld selv ved at logge ind og føre musen over stjernerne ovenfor.

Hitparade fra Brandon Flowers & Co. i det sydsvenske

Der er nok af argumenter, der taler imod The Killers. Musikken er overdreven, ofte pompøs, i passager smeltende sentimental, der bliver leflet for de store omkvæd, kompositionerne "låner" fra koryfæer som U2 og Oasis og sætter sig i sekvenser mellem to stole i forhold til synth-pop og guitarrock, og teksterne og titlerne kan være meningsløse. Hvad er "Day & Age" lige for en ordsammensætning, hvorfor hedder det "Are we human or are we dancer?", og ikke "dancers" og hvor er lige logikken i en konstruktion som "he doesn't look a thing like Jesus/but he talks like a gentleman/like you imagine when you were young"?!!!

Man kan med en vis ret hævde, at bandet mangler sjæl, og så kan den renskurede "pretty boy" i front, den erklærede mormon Brandon Flowers virke noget fersk. Så ligner The Killers et band, der har fremtiden bag sig. Bandets fjerde regulære album, "Battle Born" fra 2012 er kvartettens hidtil svageste. Som mine sidekammerater til koncerten – i øvrigt store Killers-fans – sagde: "Det er, som om de jagter det store hit, men bare ikke kan finde det". Og ja, "Runaways" er da en fin, stor sing-a-long-sang, men ikke af samme blockbusterkaliber som man er vant til fra cremen fra The Killers' ellers særdeles ferme hithånd. Der var da fint med folk i Malmö Arena, et slag på tasken må være 5.000, men alligevel et stykke fra den U2- eller Coldplay-arvtagerposition, som The Killers lå til for en fire-fem år siden, da "Human", som kulminationen på flere års hitparade, huserede på radiostationer verden over.

Men der er jo som altid, netop et men... og lad mig tilstå, at jeg har ikke så lidt af en svaghed for The Killers, når de er bedst, og det er de tit. Amerikanerne, der ofte er blevet hyldet som Staternes bedste "europæiske band", med deres kombination af 80'er-synthpop og 90'er-britpop, kan bare skrue hits sammen, negle melankoli og drama, og har nogle rent lydmæssige fantastiske produktioner bag sig – har man i rockhistorien hørt en bedre baslyd end på "Sam's Town?", eller sagt med andre ord, alt lyder bare så fucking fedt på den plade. Og så er det fantastisk at skråle med på tungevridende "Somebody Told Me", fra start til slut, se latino-gangster-videoen til "When We Were Young" på Youtube 20 gange i træk eller sætte "Bling" på repeat, for fuldstændigt at overgive sig til den majestætisk klingende outro.

Klar til fest
Men tilbage til udgangspunktet, var Las Vegas-drengene så i stand til at levere varen i Malmö i går? Svaret herfra er et overvejende ja, men ikke uden skønhedspletter. Flowers & Co. gik på scenen omkring klokken 21 (i øvrigt efter det alt andet end uefne guitarrock-band Louis XIV) i en fuldt oplyst sal og indledte med vidunderlige "Mr. Brightside" fra debutalbummet "Hot Fuss". Flowers var tydeligvis opsat på, at der skulle være fest, og han fik publikum med fra start. Brølet var endnu større, da lyset i hallen blev slukket på udgangsakkorden, og efterfølgende blev vi dygtigt trakteret med stemningsfulde backdrop video-sekvenser af primært naturmotiver og band spots. De næste par timer rullede dræberne så sangkataloget frem, sådan nogenlunde ligeligt fordelt over gruppens fire studie album (intet fra b-side-udgivelsen "Sawdust"), plus en lille snas af Alphavilles "Forever Young".

På Killers' to første (og bedste) album spiller guitaren hovedrollen, hvor det lidt ironisk er blevet kommenteret, at hoved-guitarist Dave Keuning har haft god tid til at hænge i baren under indspilningen af de to seneste. Men i Malmö var det mere rockbandet end synthpopperne, der trådte frem i bandet, der ud over den faste stamme talte to ekstramusikere, primært på guitar. Hvor der ikke var meget bevægelse over Keuning, eller bassist Mark Stoermer, var Flowers aftenen igennem i hopla og viste solidt showmansship, der forplantede sig til det entusiastiske publikum. Hans stort anlagte og ganske krævende vokal fungerede generelt fint, selvom han i perioder måtte kæmpe for at finde tonen, og det gør ondt, når vi taler Killers.

Gruppens stadion-anlagte sound kræver god lyd for, at dramatikken fungerer, og her var kvaliteten svingende gennem koncerten, men i det store hele godkendt. Et nummer som "Flesh and Bones", fra ellers udskælte "Battle Born", fungerede overraskende godt, hvor magien i "Bling" forsvandt, da studieindspilningens "drive" – primært funderet i den unikke lydsammensmeltning af bas og guitar – i stedet buldrede i arenaen (der i øvrigt er et bedre spillested end det, vil jeg tro, noget større Forum). Men som aftenen forløb stod det klart hvor mange gode og medrivende sange, The Killers råder over, og det var hele turen værd at skråle med på hit-paraden.

"When We Were Young", "Human", Somebody Told Me" og "Read My Mind" var ren fællessang, der blev dvælet ved sentimentaliten i "A Dustland Fairytale" (Flowers' hyldest til sin mor, der døde af kræft), og med velanlagt sans for det storladne fik bandet publikum til at gå i loop over udsagnet "I got soul/but I'm not a soldier" fra "All These Things That I've Done", som afsluttede sættet. Som ekstranumre fik vi "Jenny Was a Friend of Mine", taget lettede under føromtalte "When We Were Young", hvorefter bandet noget uforståeligt afsluttede med det tamme titelnummer fra det aktuelle album (der i øvrigt uden held har skelet til The Whos legendariske "Baba O'Riley"), der dog stemningsmæssigt blev reddet i land af Flowers' veloplagte bandpræsentation.

Fabolous Las Vegas
Dermed blev der sat punktum for en aften, der illustrerede at Killers har stribevis af super fede sing-a-longs, når de er bedst, men at de tomme tønder buldrer faretruende, når gnisten mangler, at bagkataloget er stærkere end den kompositoriske dagsform (selvom de nye sange generelt fungerede hæderligt), at de er en godt sammenspillet enhed, og at Brandon Flowers er i besiddelse af den forkætrede X Factor, både hvad angår stemmepragt og som publikumsmagnet. Selvfølgelig var der også fyrværkeri og konfettibombardement undervejs, man er vel ikke fra "Sin City" uden grund. Stadig et dejligt band, og lad os da håbe, at de genfinder fordums høje kompositoriske niveau fremover, selvom det ud fra paralleller i rockhistorien desværre langtfra er givet.

Som tak for opbakningen afsluttede Flowers festen med ordene "We are The Killers from The Fabolous Las Vegas, Nevada'. I aftenens anledning på gæstevisit i Malmö.

Følg The Killers tryk på hjertet

The Killers : Benicàssim, Spanien
30-07-2013 (anmeldelse)
Tip en ven
20 kommentarer. Tilføj din nedenfor.
Sortering:
0
Forever Young er vidst Alphaville og ikke Dylan.

Ville personligt nok give koncerten 5 stjerner da jeg fik den fest jeg var kommet efter. Manglede dog et mere fanpræget valg til setlisten for at nå den sidste stjerne. Men en helt fantastisk aften alligevel.
0
Ville helt vildt gerne have været afsted bare for at se Louis XIV.
0
Må indrømme at jeg ikke kendte Louis XIV men var langt fra imponeret. Men sjovt at Ronnie Vanucci spillede guitar på et af deres numre.
0
Imponerende at man kan blive musik-journalist på GAFFA, blive koncertanmelder ved en The Killers koncert, rent faktisk tage til selve koncerten og samtidig ikke vide hvilket personlige pronomin, som indgår i deres måske allerstørste hit.

Udover det så var koncerten en rigtig flot opvisning, og jeg savner at anmelderen ikke tog fat i Ronnie Vanuccis fantastiske præstation bag tønderne!
1
Man kan godt få det indtryk, når man læser diverse anmeldelser fra ind- og udland, at det ikke er specielt hipt at kunne lide The Killers. Det er nærmest at betragte som en guilty pleasure og for at undskylde at man alligevel var ganske godt underholdt må man påpege alle de ting som reducerer bandet til et tomt underholdningscirkus. For hvordan kan man tage et band som har en renskuret pretty boy i front, skriver dybt uforståelige tekster og blot søger at blive de næste U2 eller Oasis(?), alvorligt. Nej, det kan højest nydes som et fornøjeligt indslag mellem andre seriøse orkestre.
Jeg forstår det ikke. Fred med anmelderenes personlige smag. Men det ville klæde dem at tage den musikoplevelse de har været til for det den er. Når man går til koncert med Brandon og Co. kommer man efter en fest. Man får serveret den ene glade rockband efter den anden. Man synger med på call-and-response fra en ekstremt dedikeret frontmand. Personligt ville jeg gerne have haft et lidt mere modigt sangvalg som Neon Tiger eller Tranquilize men på den anden side ville jeg nødigt have undværet nogle af dem vi fik for det var jo dem vi kom efter.
Jeg er måske ikke hip. Og måske siger det noget om mit intellektuelle stadie at jeg gerne vil synge med på tekster jeg ikke helt forstår men alligevel syntes er skønne. Men en ting er sikkert. Jeg var lørdag aften til en fantastisk fest med et tændt band som jeg vil vove at påstå er i verdensklasse både på det musikalske og underholdningsmæssige plan. Og jeg tager gerne oplevelsen igen en anden gang. Også selvom Brandon stadig er velfriseret og nybarberet.
1
Som anmelderen skriver så er Sam’s Town en af de bedste rockplader fra det sidste årti. Ikke at de andre plader ikke holder niveau, men alene den plade burde kunne få samtlige kritikere til at lukke i. I går syntes jeg bestemt, at jeg fik mere end bare en fest. Et bundsolidt sammenspillet band, og en frontmand der smilte og spruttede af energi, kan man kun være taknemlig for. Både Mark Stoermer på bas og Ronnie Vannucci Jr på trommer viste, at de er yderst kompetente musikere, alene introen til sombody told me svingede som kun The Killers kan svinge. Jeg var yderst taknemlig for en utrolig god koncert oplevelse, med noget nær perfekt lyd, og et super fedt band.

At anmelderen ikke forstår deres tekster, kan jeg ikke se som deres problem. Syntes bestemt der er mere at komme efter i deres tekster end som så. Alene linjen ”I got soul, but I'm not a soldier" er så fed, så selv Bono må tænke; gid det var mig ;)
0
Brandon Flowers er jo ikke Morrissey, men at hævde at hans tekster er meningsløse, som Henrik Tuxen gør i starten af sin artikel, udstiller kun hans manglende viden/tekstforståelse:

- Day and age er et helt almindeligt engelsk udtryk der betyder 'i disse (moderne) tider'
- "Are we human or are we dancer" refererer til en kommentar af Hunter S. Thompson der hævdede at USA var ved at opdrage "a generation of dancers" (Wikipedia)
-"he doesn't look a thing like Jesus/but he talks like a gentleman/like you imagine(d) when you were young" - er ikke ulogisk som Henrik Tuxen skriver, men kan fortolkes på flere måder, men handler vel grundlæggende om at finde efter den rette partner - selvom vedkommende ikke er præcis som man havde regnet med.

I øvrigt synes jeg det var en glimrende koncert, og glimrende at slutte med den aldeles fremragende 'Battle Born' - højdepunktet på det album, der ganske vist ikke er på højde med Sam's Town, men absolut ikke ueffen.
-1
#7: Det kan godt være at det er en reference til Hunter S. Thompson, men for mig er det nu stadig nok så meget nonsens når nutids-R'et af en eller anden grund er udeladt. Thompson kunne jo godt finde ud at tale engelsk korrekt? Resten af teksten, som jeg lige har genlæst, er faktisk ikke så tosset, omend heller ikke sindssygt imponerende.

Du har helt ret i det med "Day & Age"; det undrede mig meget at anmelderen undrede sig så meget over det...

Udover det, vil jeg bare sige at jeg godt nok synes at The Killers er et af de mest irriterende bands på denne jord, men jeg håber at alle der tog ind og så koncerten havde en alletiders fest!
-1
#7: Det er meget vigtigt for mig at skrive, at det er direkte forkert, at han synger "Are we human or are we dancers". Han synger: "Are we human or are we denser?" hvilket betyder "Er vi menneskelige eller er vi mere", på den måde at forstå, om vi er noget "vigtigere" end mennesker. Er vi noget mere meningsfuldt end det? Det har intet med Hunter S. Thompson at gøre.
Jeg er dog enig i, at The Killers giver mere mening, end man giver dem credit for. Nephew her hjemmefra er mere abstrakt end The Killers. (Her snakker jeg mest om de gamle Nephew-plader)
1
#9: Det vil jeg tillade mig at tvivle på, medmindre du har noget afgørende at henvise til. Her er, hvad jeg kunne finde:

"It's taken from a quote by [author Hunter S.] Thompson. ... 'We're raising a generation of dancers,' and I took it and ran. I guess it bothers people that it's not grammatically correct, but I think I'm allowed to do whatever I want," he laughed. " 'Denser'? I hadn't heard that one. I don't like 'denser.' " - Brian Flowers
-1
#10: Kan godt lige, at du bagefter kalder ham Brian... :D
Okay, fair nok, hvis han har sagt noget andet, men så må det da for guds skyld i hvert fald være i flertal? Du skrev "...Or are we dancer", hvilket ville være modsigende.
Jeg må indrømme, at jeg ikke har set det interview du hentyder til i denne sammenhæng, men hvis det er sådan, så fair nok.
2
#11: Jeg copy-pastede bare. Jeg aner intet om The Killers.
0
#11: Måske skulle du overveje lige at bruge et minut på at læse på sagen før du farer frem med skråsikre påstande? Der findes noget der hedder Google, hvor man kan finde al mulig slags spændende information.

Se f.eks. http://uk.answers.yahoo.com/question/index?qid=20081213103636AAyPLqS eller http://en.wikipedia.org/wiki/Human_(The_Killers_song)
0
#11: Ja, det skal "for Guds skyld være i flertal", men som Flowers også bliver citeret for i af Lirrax, så kan det godt være at folk synes at det er nederen ikke at kunne grammatik, men han er jo "kunstner" og kan derfor gøre lige hvad der passer ham med ordene...
0
#16: For også lige at adressere denne er det naturligvis bevidst at han ikke siger "dancers" - pointen er at "dancer" skal forstås som en art (sat over for "human" - som jo heller ikke er sat i flertal).

Om man synes det er en god tekst eller ej må være personlig smag, men naturligvis laver Brandon Flowers ikke simple grammatiske fejl.
0
Et super show selv set fra de øverste balkoner. Musikken var hit på hit på hit hvilket er det fede med The Killers. Lyden kunne godt havde været en tand bedre og desværre druknede Brandon Flowers stemme en anelse hørt fra de bagerste pladser. At der ikke var rigtige ekstra numre var lidt af en skuffelse. Alphaville kunne jeg godt havde undværet. Hvis de godt kan lide engelsk musik behøver de da ikke at spille tysk musik. Højde punktet var All These Things That I've Done. Opvarmningsbandet var det værste jeg længe har hørt. Hold da kæft hvor var det ringe. Det var en hel befrielse da de endelige stoppede. Godt der gik en halv time til at Killers gik på scene. Så kunne man da nå at fortrænge denne uhøre ringe optræden.
0
vanvittig koncert! 6 stjerner. og konge setliste og lyd! ses på wembley!
0
1. Megafedt sceneshow.
2. Lidt skuffet over bandet undtagen Brandon Flowers. Det virkede lidt som om, at de var på autopilot.
3. Men når det så er sagt... wow, hvor Hr. Flowers dog er en eminent performer.
4. Helt ualmindelig dårlig lyd (i hvert fald der hvor jeg stod.) Jeg stod lige ved siden af lydmændene, så de burde kunne høre, hvor ringe lyden var. Det ødelagde koncerten fuldstændig for mig. Synd, når nu det der blev præsteret oppe på scenen faktisk var cool.
0
Jeg så dem i Hamborg i Mandags... Super fedt. De overgår for mig U2 og Coldplay med længder (nu hvor vi snakker stor underholdning). Det er så intelligent det de laver. Det eneste jeg manglede var et par skæve og tille numre. Der var knald på derud af. Albummet Battle Born er rigtig godt og sangen Battle Born er for mig deres fedeste track og hold kæft hvor den fed live. Jeg er mere til deres nye ting. På de første plader lyder de som meget andet på den tid, hvor nu har de fundet ind til hvem de er. Brightside og Somebody told me syntes jeg er kedelige. Og ja Ronnie på trommer, han er en klasse trommeslager og det han kan er der ikke mange i rocken som ku gøre efter. The Killers er pt. verdens bedste band.
0
Min første koncert med The Killers nogensinde fandt sted mandag aften i Hamburg. Overordnet set en rigtig god koncert, og jeg vil gerne opleve dem igen. Koncerten havde potentialet til at blive fantastisk, men der var, efter min mening, et par ting, som trak ned. Jeg brød mig ikke om deres måde at åbne koncerten på - det virkede akvaet, at de gik på scenen med alt lys tændt i salen og så startede med at spille Mr. Brightside. Derudover havde det været ønskværdigt, hvis de ikke stoppede efter hver sang men havde lavet lidt mere flydende overgange mellem sangene. Det tror jeg kunne have skabt en endnu bedre energi og stemning...

Log ind for at kommentere.

Annonce

GAFFA Shop

Killers, The: Battle Born
Kr. 139,00
Køb på GAFFA Shop
Killers, The: Battle Born (Vinyl)
Kr. 159,00
Køb på GAFFA Shop
Killers, The: Battle Born Dlx.
Kr. 169,00
Køb på GAFFA Shop
Killers, The: Day & Age
Kr. 49,00
Køb på GAFFA Shop
Killers, The: Direct Hits
Kr. 139,00
Køb på GAFFA Shop
Annonce
Annonce