Hugo Rasmussen All Starz & The Hugo Rasmussen Trio
Hugo… Partly Live
Stunt Records / Sundance |
Udkom 4. marts 2013 | GAFFA | 3 stjerner | |
| Læserne |
|
5,00 stjerner i snit (efter 1 stemmer) |
| Anmeld selv ved at logge ind og føre musen over stjernerne ovenfor. | ||
En institution tager på lettere kedelig vis livtag med de store swing-klassikere
Kontrabassisten Hugo Rasmussen er en institution. Kendt for sin kunstneriske integritet, sin musikalske spændvidde og i øvrigt sit gode humør og uhæmmede skæg- og hårvækst.
Han har spillet med Ben Webster, Dexter Gordon, Horace Parlan, Kenny Drew, Roy Eldridge, Johnny Griffin, Coleman Hawkins, Betty Carter og Marc Ducret. Blandt mange andre. Og hertil – det halve Danmark.
Han har været aktiv i årtier. Stået på scenen utallige gange. Og har taget del i mere end 800 indspilninger. Men sjældent har han udgivet noget i eget navn, og derfor er der grund til at hæfte sig ved dette nye album – et af de få i Hugo Rasmussens eget navn.
Hugo… Partly Live er indspillet med to konstellationer, men består – uanfægtet heraf – primært af bearbejdede swing-klassikere som Basin Street Blues, Something To Live For og I'll See You In My Dreams.
Men selv om – eller måske netop fordi – albummet primært består af klassikere, kommer de – enkeltvis og tilsammen – til at fremstå som forudsigelige og uinteressante. For vel er der sublime enkeltpræstationer undervejs, men som helhed betragtet er og bliver Hugo… Partly Live et lidt kedeligt album.







12-03-13 16:56
OMMER.
(Musikken er sikkert fin, har ikke hørt den).
28-03-13 17:12
Med hensyn til omslaget er jeg ikke enig med Lachris. Det er da meget festligt med en parafrase over de franske cafe-maleres værker! I øvrigt er kunstneren fader til trompetisten på pladen!
29-03-13 07:05
Log ind for at kommentere.
Klik her for at oprette en profil på et øjeblik.