Du er ikke logget ind  Log ind / Opret brugerCookie persondata politik for GAFFA A/S
Anmeldelse / Live / Mandag d. 04-03-2013 kl. 16:29

Sean Price
Loppen, København,
lørdag d. 2. marts 2013

Anmeldt af Morten Krøier Grützmeier
GAFFA
3 stjerner3 stjerner3 stjerner3 stjerner3 stjerner3 stjerner
3 stjerner
Læserne
Endnu ikke anmeldt af læserne
Anmeld selv ved at logge ind og føre musen over stjernerne ovenfor.

Det var sjovt at have oplevet entertaineren, men koncerten blev knockoutet for hurtigt

Før i tiden blev han kaldt Ruck og var en del af den hedengangne New York-gruppe Heltah Skaltah, men nu og de seneste mange år har han gået under sit eget navn – Sean Price. Det meste af Københavns hiphop-nydere var troppet op på Loppen til koncert med hovedpersonen. Det var tydeligvis, at hans tidligere bedrifter i form af albums, mixtapes, videoer osv. har affødt en vis eftertragtelse og aura omkring hans navn. Herunder også hos jeg selv. Lige fra de tidlige albums med Heltah Skeltah til Boot Camp Click videre til udgivelserne i eget navn. Dermed et stort bagkatalog at tage med på turné foruden hans nyeste album, "Mic Tyson".

Allerede inden koncerten var der lidt forvirring om, hvorvidt der ville være opvarmning, hvilket der viste sig ikke at være, udover en dj som vendte nogle få plader. Men Kimbo Price, Master P, Mic Tyson, som er hans selverklærede pseudonymer, indtog scenen som en boksechamp med militær m65-jakke som kåbe og mikrofonen på stativ som boksehandsker. Koncerten startede i højt tempo med flere numre fra det nyeste album og fra "Monkey Bars". Bl.a. fungerede det fremragende da "The Genesis of the Omega" og "Title Track" bragede ud af højtalerne, da første omgang stadig var i gang.

Som en anden Mohammed Ali havde Price publikum i sin hule hånd, eksemplificeret da han fik dem til at lave et "call back" uden han havde givet "ordre". Med vanlig karisma, attitude og blink i øjet blev musikken stoppet, og publikum fik af vide "you gotta pay fucking attention". Han fortsatte koncerten med stor præcision i sit flow med flere numre fra seneste udgivelse, men efterfølgende røg pusten lidt ud af den selverklærede "all time great".

Desværre kunne energien og humoren ikke blive holdt oppe af den stamina, som var blevet lagt for dagen. Koncerten gik ned i kadence og blev hurtigt afbrudt af DJ Pac som efter cirka 40 minutter råbte ud, at nu ville det være muligt at få autografer, T-shirts og plader, lige efter ekstranummeret. "Boom Bye Yeah" blev det sidste nummer til en koncert som startede godt, havde store momenter, men sluttede brat, som boksekampe desværre har det med at gøre. 45 minutter er for kort tid til sådan en koncert, især når Sean Prices bagkatalog er proppet med bangers og moderne klassikere. Derfor sad jeg tilbage med en smag i munden af skuffelse – det var sjovt at have oplevet entertaineren, men koncerten blev knockoutet for hurtigt.

Tip en ven
0 kommentarer. Tilføj din nedenfor.
Sortering:

Log ind for at kommentere.