Søren Dahl Jeppesen Quintet feat. Óskar Gudjónsson: Jazzhouse, København

Søren Dahl Jeppesen Quintet feat. Óskar Gudjónsson, Jazzhouse, København

Søren Dahl Jeppesen Quintet feat. Óskar Gudjónsson: Jazzhouse, København

Anmeldt af Gudrun Hagen | GAFFA

Drømmen om den lille intime jazzkoncert, hvor alt spiller, blev til virkelighed igår. Så kort kan det siges. Og ja, man skulle have været der.

Først og fremmest er der, som Søren Dahl Jeppesen selv beskriver det, et "brølstærkt" lineup. Ud over den eminente lille kvartet af guitar, bas, piano og trommer står den islandske saxofonist Óskar Gudjónsson i centrum på scenen med sine hæse, klagende og – i ordet bedste betydning – støvede blæs. Hans inderlige fraseringer går lige i hjertet, og det er decideret en gave at få lov at se ham folde sig ud live.

Der startes ud med den nye plades lækre intronummer "Insomnia". Bløde trommer og enkle, næsten naive klavertoner stiger i intensitet til en alsidig, blød basgang med løse håndled. Saxofon og guitartoner smyger sig om os, og det er svært ikke at tænke på Jakob Bros "Balladeering" i dette fine, fejende lydbillede, der flot evner at forlene det storladne med det helt enkle. Noget der bliver et gennemgående tema for hele koncerten.

Simon Toldam brillerer på "Blinded" med en forførende pianointro, der først er trillende og legende, så dvælende, gentagende ved enkelte toner for så at blæse videre hen over tangenterne, og på den spinkle "Tinkerbell" (begge fra den nye plade) er han som en anden Carsten Dahl helt inde og pille i flygelets indre for at hente hvallyde frem(!).

Stemningen er afdæmpet melankolsk, og lyden i det ombyggede Jazzhouse er knivskarp. Saligt – sågar momentan lykkelig – lader man det stemningsfulde univers omslutte sig. Taknemmelig og velvidende om, at man er i virkelig gode hænder. Det er stort.

Dragende detaljer

"Red sky" – titelnummeret fra det forrige album – er båret af guitar, og udtrykket er her langt mere unisont. Alle spiller med på samme melodi i modsætning til numrene fra det nye album, hvor alle er travlt beskæftiget i hver deres hjørne med at spille i hver deres retning. Det tilfører "Pipe Dreams" en facetteret detaljerigdom, der gør sig fremragende live.

Selv når man svæver væk til Søren Dahl Jeppesens smukke, drømmende guitartoner, holdes man næværende og fænget via eksempelvis Jakob Høyers insisterende, interessante trommer. Man får med andre ord lyst til at lytte efter. Der er ganske enkelt for mange fine detaljer, til kun at lukke øjnene og svømme væk i stemning.

Når det er sagt, så er "Rain" dog netop et sådan drømmende lydtæppe af søvnig saxofontone og perlende dråber af piano, som får undertegnede ud i en sværmerisk forestiling om saxofonen som den dovne, summende bi og pianoet som den ivrige blomst, der insisterende og håbefuldt byder sig til.

Kropsligt og stofligt

Søren Dahl Jeppesens ansigtsmimik følger med hans fingres hurtige skift, og Óskar Gudjónsson trutter ligeledes med hele kroppen. Selv når han ikke spiller, er denne mand faktisk svær at tage øjnene fra. Han er særdeles fysisk, når han sådan står og lytter til de andre, i de passager han ikke selv er på. Han overraskes, mores og begejstres over enkeltelementer undervejs, og denne tydelige indlevelse smitter noget så kraftigt. Vi er i den grad med til det, og kvintetten får et væld af spontane bifald undervejs.

Det er ren, stoflig jazzmagi på sådan en helt almindelig tirsdag. Tusind tak!

 


Nyheder, artikler og anmeldelser fra GAFFA