Svin: Secretly We Are Gay

Svin
Secretly We Are Gay

Svin: Secretly We Are Gay

GAFFA

LP / Mom Eat Dad
Udgivelse D. 07.05.2013
Anmeldt af
Espen Strunk

Da den særegne kvartet med det uskønne navn Svins nye ep – på vinyl – kom ind til anmeldelse, var det ledsaget af en lille buket forårsblomster.

Ud over, at den slags selvfølgelig varmer en sentimental skribents forvitrede hjerte, siger det måske også noget om, at bandet godt selv er klar over, hvilken svært fordøjelig, for ikke at sige monstrøs, musikalsk baby de er nedkommet med. 

For Secretly We Are Gay er med meget lidt publikumsleflende indslag som Glatnakke ganske langt fra middelvejen, og man kan sagtens give sig til at jonglere med genrebetegnelser som post-rock, shoegaze, free-jazz eller tale om musikkens cinematiske kvaliteter.

Lad os dog i stedet blot konstatere, at der bag pladens fire besynderlige titler udfolder sig et stemningsfuldt, instrumentalt klangunivers. Der fordres fordybelse, og Svins aktuelle udspil vil næppe skabe køer ved din lokale Stereo Studio.

Den tålmodige lytter belønnes til gengæld med en dunkel og uudgrundelig lytteoplevelse af de mere usædvanlige – som i øvrigt kun er tilgængelig på vinyl og digitalt.


Nyheder, artikler og anmeldelser fra GAFFA