The World State
The Flier

The World State: The Flier

GAFFA

Demo-cd / www.theworldstate.com
Udgivelse D. 03.06.2013
Anmeldt af
Hansen

Et nyt og hæsblæsende projekt af folk fra Sinphonia, Exmortem og ikke mindst January Jaunt, som jeg var virkelig glad for. Det lykkes dem at få de mange ender til at mødes, i et højloftet og virkelig ambitiøst lydbillede. Den korteste beskrivelse må være progressiv rock, men shoegazer-guitarerne og de tunge stykker er lige så vigtige og danner poler for Monikas smukke stemme.

Der er lange opbygninger, flotte melodier, overraskende skift og en række stemninger i løbet af hvert af de fire numre, som ep'en består af. Så der bliver ikke leflet for radioen her, men det er heller ikke mediet for The World State, de skal bruge tid. Men den tid bruger de også med omtanke og med et skarpt øje for dynamikken og suspensen. Det er tjekket produceret, og der er plads til de mange instrumenter. Ud over rockbesætningen kommer vi rundt om strygere, klaverer og maskiner. Det er en genre, der har svært ved at finde et publikum i dag, fordi det er så album-baseret, så props for at kaste sig ud i det.


Nyheder, artikler og anmeldelser fra GAFFA