Ice Cream Cathedral : Roskilde Festival, Pavilion Junior

Ice Cream Cathedral , Roskilde Festival, Pavilion Junior

Ice Cream Cathedral : Roskilde Festival, Pavilion Junior

Anmeldt af Ole Rosenstand Svidt | GAFFA

Den københavnske trio Ice Cream Cathedral havde fået æren af at åbne årets Roskilde Festival i form af den første koncert på Pavilion Junior-scenen, der fokuserer på nordiske bands og solister fra vækstlaget. Gruppen udgav dette forår debutalbummet "The Drowsy Kingdom", som har fået glimrende anmeldelser, og bandet har også spillet på forårets Spot Festival, ligget på P3's lytterhitliste Det Elektriske Barometer og er blevet spillet en del på P6 Beat.

Gruppen definerer sin egen musik som "space pop", og der er da også noget umiskendeligt atmofærisk og rummeligt over Ice Cream Cathedrals musik, som er en slags drømmende, let melankolsk elektropop med elementer af post-punk og den såkaldte shoegaze-rock kendt fra sen-80'er- og start-90'er-bands som My Bloody Valentine og Slowdive. Bandet stillede op live i samme trioform som på albummet, det vil sige med Anja T. Lahrmann på sang, synths og guitar, Kristian Paulsen på guitar, synth og kor og Anders Bach på trommer, synth og kor.

Der var ikke voldsomt mange toner eller akkorder, men godt med rumklang og masser af rum mellem de enkelte musikalske bestanddele. Tempoet var behersket, og Anja T. Lahrmann slog den luftige stemning an med sin æteriske vokal. Analoge synthesizere med blandt andet andet alle basgange spillet på tangenter fyldte godt op i lydbilledet og gav umiskendelige 80'er-associationer. Det samme gjorde Kristian Paulsens guitarspil, der ofte var tilsat en chorus-effekt, som sendte tankerne i retning af et andet 80'er-fænomen, den såkaldte dreampop-gruppe Cocteau Twins, som Ice Cream Cathedral i det hele taget har en del til fælles med. Ikke mindst den sfæriske stemning.

Anders Bachs tunge trommespil – delvis på elektroniske trommer – sørgede dog for, at det ganske talstærke og tilfredse publikum ikke blev lullet helt i søvn af de eftertænksomme og behagelige toner, og flere sange sluttede med tilløb til trommesoloer, tilsat lidt guitarstøj. Da Ice Cream Cathedral skriver udmærkede sange – det gjaldt også for et helt nyt nummer, vi blev præsenteret for – var det alt i alt en udmærket koncert. En optræden, som kun blev skæmmet en smule af, at synthbassen lå lidt for højt i åbningsnummeret og tog for meget opmærksomhed fra Anja T. Lahrmanns fine vokal, som i øvrigt også gjorde sig fint i registret under det allermest lyse og luftige.

Så er vi i gang!

 



Nyheder, artikler og anmeldelser fra GAFFA