Toxvaerd/Anderskov: Foreningen SKRÆPs 25 års jubilæum, Blågårds Kirke, Nørrebro

Toxvaerd/Anderskov, Foreningen SKRÆPs 25 års jubilæum, Blågårds Kirke, Nørrebro

Toxvaerd/Anderskov: Foreningen SKRÆPs 25 års jubilæum, Blågårds Kirke, Nørrebro

Anmeldt af Torben Holleufer | GAFFA

Laura Toxværd har i en del år været et af de lysende og originale talenter på den danske jazzscene. Og med sin tredje plade i eget navn, Phone Book, satte hun sammen med pianisten Jacob Anderskov tyk streg under at talentet nu er foldet helt ud. Pladen fik blandt andre verdens måske førende jazzblad, Down Beat fra New York, til at falde fuldkommen i svime, ligesom musikbladet Mojo skrev, at "hvis jazzen er død, har ingen fortalt det til danskerne.." - mens den hos os ikke blev anmeldt. Siden debuten i 2007 fik to stjerner af GAFFAs anmelder, har interessen tydeligvis ikke været til stede. Det er synd, men smag og behag er jo forskellig.

Det var netop Phone Book, Laura Toxværd havde sat sig for at fremføre i kirken på Nørrebro. Det vil sige, at der var indlagt adskillige improvisationer, inklusive en, hvor hun mutters alene ville gå sig en tur ned gennem kirken og afsøge alle krinkelkroge med sin saxofons smukke tone. Laura har en måde at spille på, hvor hun nærmest går ind i et trancerum, hvor hun ikke ulig en Peter Brötzmann synger ind i saxofonen. Det giver sammen med overtoner tre forskellige lag i udtrykket, der på en gang er raspende og med en vidunderlig fuld tone. Understreget da vi gik i gang med den smukke Androidangle, hvor de samme udsagn igen og igen som ekkoer tegner konturer, der kan minde om tågehorn i natten, men som havde en egen og flottere klang i rummet, fordi tonen på instrumentet bare blev så meget større end på den oprindelige indspilning. Og det var kun begyndelsen.

Jacob Anderskov har efterhånden 17 udgivelser bag sig. Han var allerede tilbage på Det Rytmiske Musikkonservatorium et af de største talenter i en årrække, kommende fra den samme vestjyske egn, som har fostret fætrene Søren Kjærgaard og Kresten Osgood. Han har et vidunderligt flyd i sit spil, som er kommet fra en masse klassisk klaver, hvor et kildevæld af toner affyres ubesværet, så de falder som perler på en snor, men nu var det Laura Toxværds kompositioner, han spillede på denne aften, og der ville komme vidunderlige krasse rytmiske forløb, som for alvor satte ild under saxofonens udsagn efterhånden, som musikken rejste sig og viste tænder.

Der var ikke tale om improvisation som sådan, ud over at musikerne greb rummets og nu'ets muligheder, men til gengæld blev det en rystende koncert, hvor man ustandselig blev bjergtaget over kombinationen af stor kunnen og overlegen kompositorisk originalitet fra en duo, der virkelig klæder hinanden.

En af de koncerter, man ikke glemmer foreløbig.


Nyheder, artikler og anmeldelser fra GAFFA