Kings Of Leon : Bøgescenerne, Smukfest

Kings Of Leon , Bøgescenerne, Smukfest

Kings Of Leon : Bøgescenerne, Smukfest

Anmeldt af Ole Rosenstand Svidt | GAFFA

Sidste gang, Nashville-familiebandet Kings of Leon spillede i Danmark, lukkede de Orange Scene på Roskilde Festival 2011, og to år efter gjorde de så det samme på Bøgescenerne på Smukfest. I mellemtiden har sanger Caleb Followill været på alkoholafvænning efter en uheldig, påvirket koncertoptræden, bandet har holdt en pause, og de har indspillet deres sjette album, "Mechanical Bull", som udkommer 23. september.

Søndag rejser en del festivalgæster traditionelt hjem, men der var stadig godt fyldt foran Bøgescenerne, da Kings of Leon gik på scenen klokken 22. De udholdende blev belønnet med en solid rockkoncert uden de store gimmicks, men blot et veloplagt og stærkt spillede orkester, der kom godt rundt i deres fortrinlige bagkatalog, med hovedvægten på det storsælgende 2008-album "Only By The Night". Et album, der blev bandets folkelige gennembrud såvel herhjemme som i hjemlandet – i England kom succesen allerede med debuten "Youth And Young Manhood" fra 2003.

Kings of Leon lagde ud med den fremadpiskende "The Bucket" fra deres andet album, "Aha Shake Heartbreak" fra 2004, inden de fortsatte med "Notion" fra "Only By The Night". De to sange udtrykker tydeligt Kings of Leons musikalske udvikling fra de første to albums hurtige og mere upolerede, bluesede sydstatsrock til de langsommere, lidt blødere og mere stadionvenlige sange på især "Only By The Night"-albummet. En udvikling, nogle af gruppens gamle fans begræder, mens bandet omvendt har fået fat i et meget større publikum med de senere plader. Personligt synes jeg, at begge udtryk klæder Kings of Leon, som har holdt et højt niveau gennem hele karrieren med solid sangskrivning og er ældet med ynde.

Den denim-klædte Caleb Followill var tilsyneladende kom godt igennem sin rehab, for han sang fremragende med sin intense, hæse og dog melodiske, insisterende stemme, der er en af rockens mest særegne. Han synger, som om han har gurglet hals i tegnestifter og skyllet efter med honning – eller omvendt. Man får virkelig indtrykket af, at manden mener, hvad han synger. De øvrige bandmedlemmer – bror Jared på bas, bror Nathan på trommer og fætter Matthew på guitar samt den meget diskrete, godt gemte ekstraguitarist, keyboardspiller og percussionsist Christopher Coleman – gjorde også et effektivt stykke arbejde. Især markerede Matthew sig med flere stærke guitarsoloer. Når Matthew spillede solo, vendte Caleb i øvrigt ofte ryggen til publikum, måske for at lade fætteren komme i fokus. Der skulle jo nødig komme fejder i familien.

Som femte sang fik vi bandets nye single, "Super Soaker", forløberen for gruppens kommende album. En kort og ganske glimrende up-tempo-sag, som peger lidt tilbage til gruppens første plader, og som blev taget godt imod i bøgeskoven. De samme forhold gjaldt sætlistens anden nye, lige så gode sang, "It Don't Matter", der gik i et endnu højere tempo og kun varede to-tre minutter. Dette nummer kom meget passende lige efter "Molly's Chambers", aftenens (desværre) eneste sang fra gruppens debutalbum.

Den swingende "Pyro" satte gang i fællessangen, og det samme gjaldt den piskende "Be Somebody". Den langsomme og drømmende "Cold Desert" med opadstræbende guitarsolo var et højdepunkt mod slutningen af koncerten, inden kæmpehittet "Use Somebody" fik gang i fællessangen på hele pladsen. Herpå markerede den i øvrigt ret fåmælte, men høfligt takkende Caleb Followill, at koncerten var slut, men vi fik dog tre ekstranumre. Først igen to store hits, "Radioactive" og "Sex On Fire" – som igen fik hele skoven til at synge – inden Kings of Leon lukkede med den småaggressive, vrængende "Black Thumbnail" som et passende punktum. En helt igennem yderst tilfredsstillende, tidløs rockkoncert uden de store dikkedarer fra et band, der tilsyneladende er kommet stærkt tilbage efter en mindre pause. Og en absolut passende afslutning på årets Smukfest. Vi ses næste år!

 

 


Nyheder, artikler og anmeldelser fra GAFFA