Du er ikke logget ind  Log ind / Opret brugerCookie persondata politik for GAFFA A/S
Anmeldelse / CD

Oh Land
Wish Bone

A:larm Music / Tusk or Tooth | Udkom 16. september 2013
GAFFA
4 stjerner4 stjerner4 stjerner4 stjerner4 stjerner4 stjerner
4 stjerner
Læserne
2,75 stjerner i snit (efter 4 stemmer)
Anmeld selv ved at logge ind og føre musen over stjernerne ovenfor.
  WiMP   iTunes    Spotify    GAFFA shop

Ølandssolen stråler stadig, om end den hænger lidt lavere på himlen end vanligt

Det store internationale gennembrud er indtil videre udeblevet for Oh Land, der ellers er leveringsdygtig i ganske glimrende popmusik. Men selv om hun klæder sig i mere eller mindre bemærkelsesværdige kostumer på scenen og magasinforsider, fjerner Nanna Øland sig desværre på dette hendes tredje udspil sig et stykke fra den musikalske ener, hun ofte udråbes til at være.

Der er stjernestøv på albummet i form af, at TV On The Radios Dave Sitek har siddet i producerstolen, og det lønner sig bestemt, idet Oh Lands univers er markant mere interessant end mange af hendes mere succesfulde udenlandske kollegaers. Ingen nævnt, ingen glemt.

Der leveres luftig pop og potentielle hits på stribe som den sodavandspoppede Renaissance Girls, der skæver en smule til kollegaen Fallulah. Herudover får vi kridhvid soulfunk med Beatles-strejf på Pyromaniac, mens der går Robyn i den på kække My Boxer. Dog mestrer den svenske kollega "skandinavisk-pige-forsøger-sig-med-halvakavet-hiphop-pastiche"-kunsten noget bedre.

Ellers er der godt med lækkerier at svælge i på Wishbone, hvor blandt andet Next Summer, smukt nedbarberet akustiske Love You Better og vuggevisen Changes udgør stærke stunder. Det er ikke den dybe tallerken, der her genopfindes, men absolut gedigen kvalitetspop, der dog ikke helt matcher forgængerens. Dog er der ikke noget i vejen for, at Wishbone kunne indeholde netop dét nummer, der sikrer Oh Land endnu en optræden på Letterman og muligheden for at få foden lidt længere indenfor på det forjættede udenlandske musikmarked.

Tip en ven
18 kommentarer. Tilføj din nedenfor.
Sortering:
-2
Det må være pænt nederen at blive sammenlignet med nulbonen og mediehypen Robyn - og trække det korte strå i sammenhængen.
-1
#1 Ja, jeg fatter heller ikke, hvad anmelderne ser i Robyn. Så hellere Oh Land. Har dog ikke hørt hendes nye album endnu.
1
'Nulbonen' Robyn, what !?

Robyn har skrevet fede pop-hits med sjæl, og giver fantastisk medrivende koncerter, hun har kort sagt et kæmpe talent. Jeg nævner i flæng:
http://www.youtube.com/watch?v=J294A-R1Cjk
http://www.youtube.com/watch?v=-ojHWQrm4UM
http://www.youtube.com/watch?v=1BZli-wOfqc

I øvrigt synes jeg Oh Land har haft mere tendens til den lidt overkantede nordiske Bjørk-agtige accent, jeg er aldrig helt vild med den. Men det lader dog til, at hun har droppet det, jeg har dog kun hørt titelnummeret fra den nye. Jeg er ikke lige målgruppen, musikalsk set, så jeg har ikke rigtigt nogen mening om nummeret, som sådan.

PS: Det der 'nulbon/kom dummere/det er en ommer' smartass-dansk, kan vi ikke droppe det? Skal det være så grimt og fladpandet?

2
#3: Hvad er smartass ved betegnelsen nulbon? Hvorfor er det fladpandet?

Det er helt fint, at du kan lide Robyn. Det er der mange, der kan. Jeg kan ikke, og jeg synes, hun er voldsomt overvurderet. Derfor kalder jeg hende en nulbon. What's the big deal?

PS: Det er dårlig stil at give egne indlæg thumbs up.
0
#5: Kan du følge mig, når jeg sidestiller ordene 'nulbon/kom dummere/det er en ommer'?

Jeg ved ikke hvor måden at tale kommer fra (geografisk/socialt), men det er en fladpandet form for dansk.

PS: lol, kom igen..
2
#8: Jeg forstår ikke helt, hvad det er ved udtrykket "nulbon", der trigger dig. Bevares, det er da let nedladende - præcis som intenderet. Hvis du mener, at udtrykket bare er godt gammeldags irriterende, som du antyder ved at mene, at det muligvis tilhører en bestemt socialklasse, så må jeg nok bede dig indføre dine fine fornemmelser i rectum, eventuelt ved brug af rigeligt med glidecreme, da disse virker til at være ganske betragtelige i omfang.
0
Har i øvrigt lige hørt Rennaiscance Girls på Youtube. Jeg tænkte godt nok ikke selv på Robyn, men synes det lyder fedt, der er et godt drive i nummeret, understreget af bassen i omkvæddet, som måske er det der minder anmelderen om Robyn.
0
Jeg får lyst til at høre ZZ Top med Legs af at se på det nydelige pladecover .-)
1
#6: Hun har da fede ankler, hende den danske nulbon
0
#7: Modent..
0
#6: Jeg får i det hele taget lyst til at høre ZZ TOP, men det er mere noget ganske generelt. Stadig den bedste pointe i tråden, dog.
0
Jeg kendte slet ikke ordet "nulbon". Kan nogen give et link til et sted, hvor ordets betydning gives?
0
#10: Det er sådan noget moderne 'slang'. Jeg ved ikke om det er med i Slangordbogen, men er sikker på at hvis du vrider din hjerne lidt, så kan du godt komme frem til et godt gæt på betydningen.
Jeg er for øvrigt på det hold, der ikke mener at Robyn er en decideret 'nulbon', men faktisk en okay popmusiker; væsentligt mere interessant end Oh Land, hvis du spørger mig...
0
hmmm...gad vide om hun kan bøje endnu mere?
0
#13: Det kan hun.
1
Noget ujævn, eller blandet, plade. Jeg tror aldrig, jeg bliver fan af den dér firkantede Sitek-lyd, heller ikke med Oh Land som sanger. Gad godt høre hende lave en akustisk plade - "Love you better" fungerer i hvert fald enormt godt. Men der er sgu langt fra den til "My boxer". Og i mit lille hovede nok også lidt FOR langt.
0
hold da op for en gan sure løg - det er jo kun en cd - Oh Land er nok for de der er en del yngre end mig - der er rigelig med elektroniske lyde på cdén, men næst sidste skæring viser at damen kan synge og har potentiale, så måske bør du lave en arkustisk plade hvor din stemme får fuld udfoldelsesmuligheder det er i al fald det nummer som gør at mine 129 kr ikke var spildt, spildt mener jeg ovenstående debat på flade slangord er, prøv dog og forhold jer til musikken - gå ud og invester i nogle cdér hør dem og kommenter dem, det er fint nok at være krittisk eller ikke kunne li, men brug dog et ordentlig sprog, eller hvi I har modet og talentet til det inspil selv noget som andre kan få glæde af !
0
Hmm. Jeg må sige, at sammenligningen med Robyn da er spot on. Det lydlige univers lægger sig rimelig klart op ad Robyn. Til gengæld har Oh Land ét kæmpe problem, som Robyn ikke har. Hendes melodier er tynde og glemagtige. 2/6. En såkaldt nulbon-plade.

Log ind for at kommentere.

Annonce

GAFFA Shop

Oh Land: Fauna
Kr. 139,00
Køb på GAFFA Shop
Oh Land: Oh Land
Kr. 139,00
Køb på GAFFA Shop
Oh Land: Wish Bone
Kr. 139,00
Køb på GAFFA Shop
Annonce

GAFFA Live

Oh Land Og Cph Phil
Torsdag d. 11-12-2014 kl. 20:00
Kulturværftet - Store Scene
Find billet via GAFFA Live
Annonce