Sort Sol : Hovedscenen, Wonderfestiwall, Bornholm

Sort Sol , Hovedscenen, Wonderfestiwall, Bornholm

Sort Sol : Hovedscenen, Wonderfestiwall, Bornholm

Anmeldt af Torben Holleufer | GAFFA

Sort Sol er noget helligt. Som en gammel kæreste, som man ved kan funkle som få. Så når de på denne aften på Klippeøens nordspids gik ind og levede op til alle forventninger og gode ønsker, ja, sprængte rammerne og tog sangene videre, så lades man rørt og taknemmelig tilbage. Sådan er tilstanden nu, hvor jeg skriver disse linjer på et lille pensionat i Allinge.

Da vi startede op i foråret og jeg anmeldte fra turnéstarten, var meget på vej, men nu, hvor sommeren går på hæld, er det, som om bandet er kommet helt i mål. Manoj Ramdas, Lars Top-Galia og Adam Olsson har lige spillet som et hold – ja, til slut stod de tre mand helt fremme på scenen og trykkede den af på vidunderlig unison vis i noget, der fik mig til at tænke på Blue Öyster Cult og netop afdøde Allen Lanier. Efter en koncert, hvor scenens vigtigste rockband ville sprænge alle grænserne og havde spillet et sæt og tre ekstranumre på en facon, så jeg fortsat undres over, hvorfor de ikke lukker Pandoras boks op og finder vejen tilbage til USA og det internationale gennembrud vi aldrig helt forstod ikke kom.

For som de satte fra med Angelus Novus og især Dog Star Man var det tydeligt, at de var kommet uhyre velforberedte og vidste, at de indeholdt kvaliteterne til at levere et show på højeste niveau, hvor hele gruppen fremstod som et hold bag en Steen Jørgensen, som med årene stemmemæssigt synes at gå ned i bassen fremfor at være en baryton. Og det klædte ham altså på denne aften, hvor han fremstod som rockstjernen par excellence.

Af andre gode øjeblikke skal nævnes dette års nye sang, We Are Books, som i foråret i realiteten var en helt anden sang, men siden turnéstarten har udviklet sig og nu har en langt mere fuldendt form fyret af med en selvfølge, som var det endnu en gammel evergreen, der fik Sort Sols unikke touch at føle. Ligesom en fornem række af gruppens bedste numre yderligere fik stemningen foran den tætpakkede scene til at sprænge grænserne.

Nej, rocken kom til Klippeøen. Og Sort Sol leverede en koncert af de virkeligt få. En af de unikke koncerter, hvor en rockkoncert river op i dig, tager dig med op og rundt og efterlader dig rørt og aldeles tilfredsstillet. Hvorefter der ikke var mere i posen og flere anmeldelser, der kunne blive skrevet. Hvor festen fortsatte, mens man tog hjem så helt og aldeles fuldt tilfredsstillet, fordi en artist bare fyldte pladen helt ud.

Som det er, når man taler kunst og det derfor ikke kan blive bedre.


Nyheder, artikler og anmeldelser fra GAFFA