Povl Dissing med gæster: Tønder Festival, Telt 2

Povl Dissing med gæster, Tønder Festival, Telt 2

Povl Dissing med gæster: Tønder Festival, Telt 2

Anmeldt af Peter Lykke Madsen | GAFFA

Povl Dissings fremførelse af Anemonesmil er en stærk kandidat til det smukkeste enkeltstående musikøjeblik på årets Tønder Festival. Dermed var det tidligt klart, at vi skulle gå ind i en helt særlig eftermiddag i selskab med Povl Dissing og hans mere end kompetente band. I løbet af koncerten er der besøg af Niels Hausgaard, Benny Holst og Allan Olsen, altså de helt store kanoner inden for dansk folk. Dertil er der også visit af britiske John Duberry.

Hausgaard, der har fået jobbet som konferencier på eftermiddagen, starter med at udråbe Dissing til en af de udvalgte, før ham var der kun Poul Reichardt og Rachel Rastenni. Dissing fik folk til at se, hvad der virkelig var bag sangene. Det er store ord, men med eftermiddagens fortolkninger beviser Povl Dissing, at han er unik på den danske musikscene. Palle Hjorths suveræne og til tider småsyrede orgelspil danner sammen med Las Nissens guitarspil en nærmest hypnotiserende stemning i teltet. Vi får også den frygtelige historie om Lille Anna, inden dagens første gæst kommer på scenen, Benny Holst, som må siges ikke helt at kunne holde niveau med resten af programmet. Hans sang til Dissing, To gamle rødder som os, falder simpelthen igennem på en dag, hvor niveauet gennemgående er højt. Det kan også undre, at det er ham, der går til mikrofonen under den afsluttende sang senere, men nuvel, han har en musikalsk fortid sammen med Dissing og har derigennem en berettelse i dagens program.

Efter cirka en times spil, er der en halv times pause, "for at publikum kan nå at slappe lidt af", men der er nok heller ikke nogen tvivl om, at den aldrende Povl Dissing har brug for et lille hvil for at klare programmet.

Da vi vender tilbage, er det Hausgaard der tager scenen, igen med store ord. Denne gang sammenligner han Dissing med ingen ringere end Picasso, inden han spiller sin sang til Dissing, en fin lille historie om en koncert i et forsamlingshus, hvor det hele er lige ved at gå galt, men hvis man skal tage Hausgaards sang for sande ord, så redder Dissing alligevel aftenen og fremstår som et af de mest sympatiske mennesker i dansk musik.

Allan Olsen følger efter med Balladen om T.T.T. hvori man finder linjen, "...døvstumme Conny, der forsøger at danse, imens Povl Dissing forsøger at synge imens". John Duberry synger vemodige sange om sin hjemstavn, inden bandet igen går på scenen med en regulær hitparade. Jeg er en Tosset Spillemand, Den Grimmeste Mand i Byen og 25 Minutter Endnu sætter godt gang i teltet. Igen må man i særlig grad bøje sig for Palle Hjorth. Snehvidekys sætter et smukt og rørende punktum for en forrygende eftermiddag i Telt 2, hvor Povl Dissing til fulde beviste, hvorfor lige han fortjener at blive hyldet.


Nyheder, artikler og anmeldelser fra GAFFA