Fatma Zidan Ensemble: Oum Khaltoum - Mellemøstens Diva, Dronningesalen, Den Sorte Diamant

Fatma Zidan Ensemble, Oum Khaltoum - Mellemøstens Diva, Dronningesalen, Den Sorte Diamant

Fatma Zidan Ensemble: Oum Khaltoum - Mellemøstens Diva, Dronningesalen, Den Sorte Diamant

Anmeldt af Torben Holleufer | GAFFA

Der var en duft af den ægte vare i København i går. I Den Sorte Diamants smukke Dronningesal gik en herboende ægyptisk diva på scenen og leverede stor kunst. Ledsaget af et par ægyptiske mestre og nogle danske verdensmusikere, der beviste, at bliver man ved længe nok og vel at mærke har talent og stædighed, kan man nå et endda meget højt plan. Jeg taler her især om Lars Bo Kujahn, som spiller qanun og darbouka.

Kujahn har frekventeret Cairos boblende musikscene i mange år, og har med sit Oriental Mood været en af den danske verdensmusiks sikreste eksportvarer med en lyd, som var et originalt dansk blend af især arabisk og tyrkisk kultur. Men siden han blev gift med Fatma Zidan, som har en solid uddannelse bag sig på konservatoriet i Cairo, er der for alvor sket noget. Og nu er gruppen blevet til en klassisk arabisk gruppe med en diva på et højt, højt niveau. Og derfor fandt de det nu betimeligt at prøve kræfter med den arabiske musiks hellige gral, den store og uantastelige sangerinde Oum Khaltoum. En diva og mesterlig sangerinde, der med en præsidents ord var på niveau med pyramiderne.

Så foran en komplet udsolgt Dronningesal troppede Fatma Zidan op med sit orkester, der blandt andet talte mestre fra Cairo som Mustapha Abdi Nabi på vidunderlig violin og Taha Taher på cello. De to var fantastiske. Ligesom man ud over føromtalte Kujahn også bed mærke i den herboende palæstinensiske oud-spiller, Bilal Irshed. Eneste punkt, hvor det måske skurede lidt var i form af req-spilleren Hany Sawaf, som især i koncertens begyndelse var lovlig stiv i det. Og det mærkes, for han optrådte her som eneste perkussionist på req'en, som er en slags blanding af en tamburin og en darbouka. Og han havde altså dine problemer med at følge Fatma Zidan, når hun gik op og ned i tempo i den klassiske stil, som var så typisk for den store Oum Khalsoum. Sawaf syntes at være typen, der fungerede bedst, når der blev spillet straight chaâbi uden dikkedarer, ligesom han fik mulighed for at reparere på renomeet til slut, hvor han spillede en ypperlig og stærk crowdpleasende solo på darbouka.

Koncerten formede sig som en præsentation af en række af Oum Khaltoums mest kendte værker, og dertil afstikkere til andre af de store, nemlig Abdel Halim Hafez, Laila Mourad og Mohamed Abdel Wahab. Og for det kyndige publikum var det som at vende tilbage til de berømte torsdagskoncerter, som Oun Khaltoum afholdt hver måned i en menneskealder, og som hele den arabiske verden fulgte på radioen. For Fatma Zidan foldede hele registret ud, og hun har altså en sjældent smuk stemme og mestrede alle forsiringer ned i mindste detalje. Umiddelbart genert at se til i begyndelsen, men som koncerten skred frem, og publikum i den grad var med, fik hun en løvindes mod og leverede en formidabel koncert.

Ud over Zidan var den store oplevelse føromtalte Mustapha Abdi Nabi på violinen. Han ville lave nogle indledninger af så stor skønhed, hvor han legede med vores følelser og fik sukkene og det taknemmelige bifald til at skylle ned over scenen. Hvorefter en stolt Fatma Zidan ville gå i gang med endnu et sangforedrag og fremmane en af de store personligheder indenfor verdensmusikken.

Forrygende koncert, som man kunne ønske, at flere kunne få lov til at opleve.


Nyheder, artikler og anmeldelser fra GAFFA