St. Vincent: St. Vincent

St. Vincent
St. Vincent

St. Vincent: St. Vincent

GAFFA

CD / Caroline Records
Udgivelse D. 24.02.2014
Anmeldt af
Pelle Sonne Lohmann

Oven på 2012's Love This Giant, der blev til i samarbejde med David Byrne, er St. Vincent alias Annie Clark nu klar med sit fjerde album i eget (kunstner)navn.

Atter en gang har amerikaneren begået et voldsomt medrivende sammensurium af dybt kreative impulser, og Clark sætter således nok en gang en eftertrykkelig streg under sit enorme format som såvel skæv sangskriver som uortodoks og fandenivoldsk guitarist af rang.

St. Vincent er med sin vanvittigt stramme og boblende rytmegruppe en stærkt æggende sag, og rent lyrisk er der tale om Clarks fornemmeste bedrift til dato – hun beskæftiger sig med store, eksistentielle temaer, og hun gør det på både herligt uhøjtidelig og åbenlyst reflekteret vis. Afgørende er også kvindens flair for at kreere hittepåsomme og uforudsigelige melodier – den evne synes absolut intakt, og så er hendes momentane eksplosioner på den elektriske guitar en forvrænget og pågående signatur, der sammen med de vovede vokalharmonier og synth-påhit er med til sikre St. Vincent et flot og respektaftvingende niveau.


Nyheder, artikler og anmeldelser fra GAFFA