Drake og The Weeknd: Forum, København

Drake og The Weeknd, Forum, København

Drake og The Weeknd: Forum, København

Anmeldt af Jacob Skyggebjerg | GAFFA

Drake og The Weeknd er taget på fælles turné, og mandag aften ramte de et udsolgt Forum i København.

The Weeknd *****

The Weeknd åbner festen til grandiøs publikumrespons. Der er fyldt i salen og hele vejen rundt på balkonen. Der bliver skreget højt og længe, og vokalen drukner kortvarigt. Men backingbandet går igennem, guitar og trommer tager billedet, og sådan fortsætter det koncerten igennem. The Weeknd selv virker udkørt, det er, som om han prøver, men han kan ikke finde energien. Fysisk minder han om en Duracell-kanin, der har brug for en opladning. Hans vokal fejler dog intet, og den klare sangstemme gør sit arbejde godt, til publikums store fornøjelse.

Det er et underspillet show uden mange bevægelser. Det fungerer som sådan, men momentalt indbyder musikken til mere action, og så er det ærgerligt, at sangeren ikke formår selv at være med på den energi. "Jump, jump, jump, jump," råber han på et tidspunkt, og publikum adlyder, men for ham selv bliver det ikke til mere end et par små hop på stedet.

Det er lysudstyret, der gør arbejdet. Et eminent samspil mellem instrumenter, spots, laser og strober hensætter salen i ekstatisk fortryllelse, nok også vejet op af den hengivenhed, publikum har til The Weeknd. Der er mange fanatikere til stede i aften. Lampestativerne bag bandet ligner amerikanske skyskrabere. Massive røde stænger af lys kører langsomt ned gennem publikum. Tredje sang begynder, og det røde blandes med lilla. Gulvet ryster, anlægget tager også del i arbejdet.

Så får vi noget af det sædvanlige braller. "I love Copenhagen", "This side is fucking crazy". Nu skal publikum skrige, og det gør de. The Weeknd vil vide, hvor meget larm, de kan lave. Det stilner hurtigt af. Direkte videre over i næste sang, nu er det stroberne igen, og en dyb, skærende guitar.

Publikums respons er efterhånden noget svækket. Små skyer af røg fra e-cigaretter stiger op rundt om i salen. "Can I get sexy for you, Copenhagen? Can I get on top of you, Copenhagen?" Syvende sang indledes med guitarsolo. Scenen er badet i lilla. Kromgule lasere fægter under loftet. The Weeknd siger "Let me see your lighters, weedsmokers," og sal og balkon såes til i flammer og blitz fra mobiltelefoner. Pludselig slutter koncerten, og lyset bliver tændt. Der er pause.

 

Drake: *****

Under pausen er der blevet bygget om på scenen. Lyssætningen er væk, og der er i stedet opstillet en stor, skrånende ring, med en tilsvarende ring oven over under loftet. Bagvæggen er blevet beklædt med et lærred, der bugter i siderne. Langsomt kommer Drake til syne. Han bliver kørt op på en lille lift bag ved ringen. Publikum eksploderer. Ringen illumineres først af hvidt, snart lilla, og skærmen bagved ligeså. Drake tager det roligt, men publikum er ikke svære at stille tilfredse. I hele salen og helt op på balkonerne bliver der danset og kastet med arme, filmet med smartphones.

Der bliver skiftet hurtigt mellem sangene, et potpourri af sangerens hits, et vers af hver og så videre. Det holder intensiteten oppe. Skærmen viser nu visuals af animerede klipper eller isbjerge. Det er et flot setup, men det blegner noget i forhold til The Weeknds lyssætning. Heldigvis er vi kun lige begyndt.

 

Publikum elsker Drake, og hinanden

Nu skrues tempoet ned. The Weeknd kommer på scenen. Fire taktslag med hurtige kicks og ned i sjælerstemning igen. Nummeret fungerer godt live. Publikum svarer. Begejstringen når sit hidtidige højdepunkt. Hurtigt videre, The Weeknd ud igen. Han er træt. Drake er træt, eller doven. Men publikum skal nok sørge for at holde festen i gang. Mørkt på scenen. Spot på Drake. Han erklærer, han ikke vil bruge tiden på snak, men han vil dog stille et spørgsmål. Det formuleres som en bøn: "If you are here to have a fucking party, make some fucking noise!" Publikum adlyder. De elsker Drake, og de elsker hinanden.

Drake har lært en lille smule dansk: "Fyr den af, Copenhagen," og nu går publikum helt i koma. Det er noget, de kan lide. Der kommer ingen ro, før den næste sang er godt i gang. Et partyanthem. Fontæner af tæt røg skyder op på scenen, visuals fra Felix The Cat, noget med damerøve og kridtstregsfigurer i vild dans. Det er desværre hurtigt forbi, og vi vender tilbage til sjælerstemningen. Rødt lys i ringen og på skærmen. "Bitches love me," bliver der sunget. Tid til mere øregas. "I waited a long motherfucking time to get back to this building!"

Drake spillede også i Forum cirka samme tid forrige år. "I know this is gonna be the greatest audience on the whole tour!" Publikum går grassat. Lyssætningen flipper, hvide spots fejer rundt i salen, de følger musikken og samler sig på scenen i et break. Nu bliver det rigtig vildt. Skærmen viser springvand. "Versace" brager ud på anlægget. Publikum hopper på kommando. Ny sang, strygerbåret beat, en serie af hårde snarerolls, røgen fra før erstattes af ild, flammer, dobbelt så høje som Drake, spyes op fra scenen, og så igen stilhed. Laserne former tre rødlilla gitre, to, der peger skråt ind mod scenen fra henholdsvist højre og venstre, og et, der står midt i salen. Det er blevet tid til en ultrasjæler. Lighterne bedes frem igen. Nu er der endnu flere. Salen er oplyst, og bliver ved med at være det et godt stykke ind i nummeret.

Så bliver der igen feststemning. To supportere er kommet ind i ringen til Drake. Publikum tramper på balkonen. De, der står nærmest scenen, projiceres op på skærmen. Salen får lov at tage over, der veksles mellem beat og syng-med. Vi er godt tre kvarter inde i koncerten, og vi har nået klimaks. Det fortsætter et kvarter. Drake vil have en pige på scenen til at assistere med sangen, Andrea kommer op. Men hun får ikke lov at synge i mikrofonen, og det er også som om, hun ikke kender teksten. Står og mimer lidt med på sidelinien, danser, knækker sammen. "Make some noise for this girl, cause she's got too much personality," råber Drake. "This girl is fucking crazy!"

 

"I see you, I see you, I see you"

Den cirkelformede gangbro i midten af salen sænkes ned. Publikum skriger og peger: Hvad skal der nu ske? Drake kommer ud og går rundt på gangbroen, kigger og peger tilbage ned på publikum, ligesom sidst, han var i Forum: "I see you, you with the nice shirt, I see you, you supporting Wu-Tang, you with the YMCMB cap, I see you." Sådan bliver det ved i henved et kvarter, og hvad der skulle være en personlig henvendelse til publikum bliver efterhånden meget upersonligt og falsk. Det koster en del intensitet, men det lader folk sig ikke gå på af, og de råber velvilligt op, da Drake efterfølgende udbeder sig larm endnu en gang.

Festen begynder igen, både sanger og publikum har fået en pause, mens Drake har gået rundt på gangbroen, og de sidste minutter er stemningen igen over kogepunktet. Under hans egen fortolkning af beatet til Tygas "Rag City", er det faktisk som om han selv er helt med. Røg på skærmen og ilden tilbage på scenen, og nu får den lov at leve. Et lille hop tilbage til "I see you"-tingen, nu i form af "shoutout to", og til sidst det vel nok mest udbredte nummer til dato, "Started from the Bottom", en sang om hvordan Drake har kæmpet hele livet for dette, kæmpet sig op fra ingenting, på skærmen ledsaget af sentimentale, grynede sort-hvid optagelser fra karrieren, fra dengang, det hele bare var for sjov, og han sad og kastede håndtegn med nogle homies, og til nu, hvor han spiller for tusindvis af mennesker verden over. Fyrværkeri skydes ind over scenen. Knitrende glimmer.

Skærmen bliver hvid, Drake er tilbage på liften og løftes langsomt ned fra scenen igen til stille, outro-agtigt klaverspil.

Drake og The Weeknd leverede begge gode præstationer, men det var publikum, lys og lyd, der sørgede for den femstjernede oplevelse.

 

 


Nyheder, artikler og anmeldelser fra GAFFA