Afenginn: Global, København N

Afenginn, Global, København N

Afenginn: Global, København N

Anmeldt af Torben Holleufer | GAFFA

Danske Afenginn har i en årrække befundet sig på et svimlende højt niveau, når det gælder komposition, udtryk og originalitet. Her har de til koncerterne lagt publikum ned med en musik, der på en gang har en stor nordisk tone, og så også af og til ryger op i et tempo, som få kan følge. Det store udland er mere end opmærksomme, og hjemkommet fra en turné til Australien, hvor de var hovednavn ved flere festivaler, var de nu tilbage på Globals mere ydmyge scene, hvor der til gengæld var et publikum, der i det store hele ville være lydhøre over musikken, som fortrinsvis var fra det seneste album. Lux er navnet, og det er et kvantespring for orkestret, hvor Kim Nyberg altså har komponeret en suite af numre, der har en egen stille inderlighed, som ikke nødvendigvis tager afsæt ud over stepperne med en ska- eller klezmerkoncerts karakteristik.

Orkestret spillede vidunderligt på denne aften. Den nye svenske bassist, Erik Olevik, transcenderede begrebet bassist med udstrakt brug af cello, som han vel at mærke manipulerede med pedaler som en octaver, så han dels kunne spille nede i bassens område, men også altså kunne gå op og blande sig med Niels Skovmands violin, når det var påkrævet. Og frontmanden Kim Nyberg havde føjet ny alen til sit spil, som med effekter har fået nærmest psykedeliske facetter, som har han også besluttet sig for, at de fire dobbeltstrenge bare er det bedste afsæt for udtryk, man normalt forventer fra en guitarist. Frem kom en musik, som i sin opbygning fik mig til at tænke på nogle af de mere underlige orkestre fra progrocktidens Finland og Sverige, samt også på Hedningarna, som bandet aldrig har lagt skjul på var inspirationen, da man startede ud for over ti år siden.

Alligevel er Afenginn fuldstændigt sin egen. Numrene fra den nyeste mesterlige skive, Lux - som jeg gerne her vil benytte lejligheden til varmt at anbefale som et af sidste års mesterværker - havde på scenen en helt egen shamanisk karakter, og som de blev spillet frembragte en vidunderlig tranceskabende vibe, mens der kom klange, der ledte tanken hen på komponister som Debussy. Inden vi kom frem mod koncertens afslutning, hvor Afenginn fik hele publikum til at synge med, som var vi alle dele af et tabt og mystisk fædreland og lige havde genfundet vores nationalmelodi..... - inden der for alvor blev taget fra med den efterhånden klassiske Iguana Segregatis med det syrede kor og folkemusikken, der hamrer over stok og sten.

Afenginn er i 2014 et orkester, der mestrer at levere en oplevelse, der er unik. De mestrer både den inderlige nordiske blues og de dybt begavede forløb, hvor ingen form for rytmik er umulig og indføjes i farten med hæsblæsende virtuositet. Hvor der det ene øjeblik spilles sagte med stor skønhed, for det næste øjeblik at rejse en storm og ville festen og det helt utøjlede, så alle danser en egen dans med et orkester, der er helt unikt.

Det var en mageløs oplevelse at være i selskab med Afenginn i går.



Nyheder, artikler og anmeldelser fra GAFFA