Per Vers med gæster: Pumpehuset, København

Per Vers med gæster, Pumpehuset, København

Per Vers med gæster: Pumpehuset, København

Anmeldt af Ole Rosenstand Svidt | GAFFA

Jeg har lidt præstationsangst ved at skulle anmelde Per Vers. Manden er så spændstig en sproggymnast, så overskudspræget en ordjonglør, at jeg næsten ikke kan formulere en sætning om ham uden at få mindreværdskomplekser over, at blomsterne i min metaforhave ikke er nær så farvestrålende som hans.

Hans ordforråd er på størrelse med og skarpslebet som Den Sorte Diamant, og han synes tydeligvis ikke, at ordspil er ordspild. Klichéer er til gengæld ikke hans baggård, og hvis de alligevel kigger forbi, bliver de vendt om ligesom Kriss Kross' busker. Hans flow sidder som en skræddersyet jakke, han rimer som en februarmorgen, og modsat en del andre rappere kan man altid høre, hvad han rapper i koncertsituationer.

Sådan var det også i Pumpehuset, hvor Per Vers afholdt det første af to releaseparties for at fejre sit nye, tredje ordinære album, "DNA", der udkom i mandags. Devar en stort anlagt fest, hvor Per stillede op med fuldt band – Gustaf Ljunggren på guitar, bas, saxofon og tværfløjte, Emil de Waal på trommer og Dan Hemmer på orgel – sangerinden Ayoe Angelica, human beatboxeren og sangeren Nappion og i udvalgte numre også koret Revelation Gospel Choir og en strygetrio under ledelse af Stryge Tyge. De først ankomne blev i øvrigt budt velkommen med en gratis, til lejligheden fremstillet og ganske stærk specialøl, der med Pers egne ord holdt 2,8 – promille.

Vi fik dog først lidt opvarmning ved først det unge raptalent Nixen og derpå den lidt mere erfarne Kasper Spez, der rappede til backtrack. Nixen viste potentiale med solidt flow og en god evne til at få publikum med, om end jeg ikke kunne høre opfatte alt, hvad han rappede.

Kasper Spez' stærke, let hæse og sine steder småsyngende vokal var derimod meget tydelig, og allerede under hans optræden begyndte folk at rappe med. Spez er en poetisk tekstforfatter med sans for livets skyggesider og en slet skjult interesse for Tom Kristensen, hvis billede han ligefrem bar på sin T-shirt, og citater fra dennes roman "Hærværk" havde også fundet vej til en sang. Befriende var det i øvrigt, at Spez ikke på nogen måde lignede en hiphopper, snarere en stilfuld singer-songwriter – han var iført jakkesæt og hat. Elegant.

Så blev det tid til aftenens hovedperson, der allerede inden første nummer viste vokabulariet: "Jeg håber, det her bliver en familiefest. En familiefest uden pinlige onkler, bare med kage." Så skar han kagen for i form af en håndfuld sange fra "DNA" i nogenlunde den rækkefølge, de kommer i på albummet, med flotte storskærmsanimationer for hver sang.

Der gik dog et par numre, inden de øvrige vokalister kom på, og det begyndte meget originalt i "Gennem Væggen", der handler om at lytte – gennem væggen – til sin nabo, der synger fremragende, men som man i øvrigt ikke kender. Ayoe Angelica sang fremragende og soulfuldt ude i kulissen, men kom midt i sangen ind på scenen til publikums store begejstring, og hun blev hurtigt fulgt af Nappion på forrygende human beatbox.

Revelation Gospel Choir kom til ind "Dum (Omvendt Intelligent)" og fik den i forvejen stærke sang til at løfte sig, og de blev på scenen under det meste af koncerten. Så blev det tid til et overraskende intermezzo, da Bottle Boys indtog scenen og fremførte et medley af rapklassikere som Sugar Hill Gangs "Rapper's Delight", Grandmaster Flashs "The Message", Salt-N-Pepas "Push It" og mange flere ved at blæse i flasker – eller pant-fløjter, som Per Vers med sit sædvanlige sprogspilleri kaldte dem. Stærkt underholdende og særdeles musikalsk.

Jesus vender tilbage

Midt i sættet fik vi et medley af ældre Per Vers-sange, blandt andet hans, med egne ord "største hit, onde tunger vil sige eneste hit" – med andre ord kaffehyldesten "Black Coffee", der fik publikum helt op på tæerne i koffeinchok. "Ikke en opsang, men en kopsang," som det lød fra kapelmesteren, der fortsatte: "For mig findes der kun good cop".

Sættet sluttede med endnu en håndfuld numre fra "DNA", blandt andet den stærke "Det Var Midt I Julenat" med 72 takters uafbrudt rap om Jesus, der vender tilbage, men ikke bliver budt velkommen, for han har ikke papirerne i orden. Et bevis på, at Per Vers også er en stærk tekstforfatter, når humor og alvor skal smedes sammen, og med smuk strygerledsagelse af trioen under ledelse af Stryge Tyge.

I "Afskyelige Snemand", der omhandler afhængighed af kokain, kastede Per Vers sig ud i at freestyle – hans gamle metier, som han i sin tid vandt MC's Fight Night med to år i træk. Han bad om et emne fra publikum, det blev "sikkerhed" – og det kunne han naturligvis spinde nogle smukke sætninger ud af.

Nappion gav den som fin sanger i "DNA", inden Per til ekstranummeret dukkede op med den som sædvanligt smukt syngende Isam B i "At Elske Er At Rejse". Så var festen forbi, eller det vil sige, det var den ikke helt, for dels var der afterparty ved dj-duoen League of Extraordinary Gentlemen, dels fik man udleveret albummet "DNA" på cd ved udgangen, ganske gratis. En smuk gestus oven på en særdeles vellykket familiefest, hvor de pinlige onkler glimrende ved deres fravær, men hvor der var masser af kage og også mere fyldige kalorier. En fest, der understregede, at Per Vers er i særklasse i dansk hiphop. L.O.C. har muligvis berømmelsen og pengene, men Per har de 200.000 ord.

Per Vers holder releaseparty med gæster på Atlas i Aarhus fredag den 9. maj. Find billetter via GAFFA Live.

 

 


Nyheder, artikler og anmeldelser fra GAFFA