Queens Of The Stone Age: NorthSide, Blue Stage

Queens Of The Stone Age, NorthSide, Blue Stage

Queens Of The Stone Age: NorthSide, Blue Stage

Anmeldt af Ole Rosenstand Svidt | GAFFA

De store, lovpriste bands lå nærmest i kø på NorthSide søndag aften, hvor Pixies, Arcade Fire og Queens of the Stone Age spillede på de to hovedscener lige efter hinanden. Oven på to fremragende koncerter med Pixies og Arcade Fire havde jeg set frem til et hattrick med Queens of the Stone, efter min mening et af de bedste halvhårde rockbands i dette årtusinde. Sådan kom det dog ikke helt til at gå, selvom Josh Homme & Co. bestemt leverede en gedigen indsats.

Mørket var ved at falde på, da bandet indtog scenen, og det var også tilfældet på scenen, hvor medlemmerne spillede i en sparsom, men meget stemningsfuld belysning med fokus på de rødlige nuancer. Bandet åbnede med "You Think I Ain't Worth a Dollar, But I Feel Like a Millionaire" fra det forrygende "Songs for the Deaf"-album fra 2002, og det lød fremragende med det velspillende og veloplagte band. Bortset fra at Josh Hommes ellers så stærke, småhæse vokal lå lovlig lavt i mikset.

Det blev lidt bedre i de følgende sange, hvor storhittet "No One Knows" kom allerede som andet nummer, men helt godt blev det aldrig. Havde Homme en stemmemæssig off-dag, og skulle det skjules, eller hvad, for lyden var ellers god? Hvis man ikke kendte teksterne udenad – og det skal jeg indrømme, at jeg ikke gør – var det i hvert fald svært at høre, hvad der blev sunget, og det var synd og skam, for der er masser af kød på Hommes tekster.

Ellers var der ikke meget at udsætte på koncerten, hvor en stor del af publikum da også benyttede den sidste lejlighed til at feste igennem efter tre dages festival. Så meget, at skiltet med "pas på hinanden –skub ikke" flere gange kom i brug, og Josh Homme kommenterede det fra scenen. Sætlisten kom godt rundt i bagkataloget fra de unge års tungere og aggressive, men stadig meget melodiske rock til de lidt mere afdæmpede og – i ordets bedste betydning – poppede sange fra sidste års fornemme "…Like Clockwork". Heriblandt den afdæmpede, klaverbårne "The Vampyre of Time and Memory", hvor Josh Hommes vokal for en gangs skyld var ordentligt hørbar – og den lød faktisk så stærk som altid, også når den nærmede sig falsetten.

Josh Homme, der ellers godt kan være olm på scenen, var tydeligvis i sit es og takkede publikum gentagne gange, og alt i alt leverede Queens of the Stone Age en absolut godkendt indsats, hvor både Homme og Troy Van Leeuwen fik plads til korte, men effektive guitarsoloer. Koncerten sluttede med en kort, men intens trommesolo fra Jon Theodore, og så var det tak for i år.

Havde vokalen været tydeligere, var det blevet til fem stjerner, for der var masser af "Feel Good Hits of the Summer", for nu at parafrasere koncertens hovedperson – også citater fra Depeche Modes "Never Let Me Down Again" i netop stofhymnen "Feel Good Hit of the Summer" – men nu må Josh & Co. nøjes med et stort firtal for en solid afslutning på en særdeles vellykket NorthSide. Vi ses næste år!


Nyheder, artikler og anmeldelser fra GAFFA