Skambankt : Roskilde Festival, Avalon

Skambankt , Roskilde Festival, Avalon

Skambankt : Roskilde Festival, Avalon

Anmeldt af Keld Broksø | GAFFA

Det var så her i dette hellige øjeblik under Avalons teltdug, at Skambakt fik sit danske gennembrud. Og på tide, for dette herlige, norske projekt har arbejdet hårdt på sagen i ti år – lige siden de gjorde alvor af at gøre en lille, uforpligtende jamsession for hele tyve år tilbage til noget meget mere professionelt.

Hvis man nu fortæller, at Skambankt også var support for D-A-D på deres Monster Philosophy Tour i Danmark i 2009, og spillede lige før AC/DC i Oslo også i 2009, ja, så er vi ved at være på vej op i en liga, hvor Skambankt ganske simpelt hører hjemme i dag.

De har spillet på Roskilde før i 2005.

Jeg så dem ikke dengang, men jeg kan ikke forestille mig, at de også i 2005 spillede med det overskud, upåklagelige, tekniske overblik og total publikumskontakt, som de demonstrerede på dette solstrålende wake up call, som Skambankt gav Roskilde Festival søndag formiddag.

Og jo – de synger sgu også på norsk, uden der ligefrem kom højfjeldsromantik ud af det. Vi skal nok mere over i noget i stil med Motörhead i nogle af de grooves, som blev væltet ud med charme og vilje til fest. Man kan også sætte navne som AC/DC, Sex Pistols, Ramones and The Stooges på nogle af de tydelige inspirationskilder, men når den slags musik er bedst, så skal bands være helt deres egne.

Og det er Skambankt!

De har numre, som holdt hele vejen.

De har i Ted Winters (Terje Winterstø Røthing) en dynamisk forsanger og guitarist, som både har sympatisk publikumskontakt, og selvfølgelig taler norsk til publikum fremfor at stå og fedte med noget engelsk, når vi nu skal prøve at være lidt interskandinaviske.

Jeg må også fremhæve Bones Wolsman (Børge Henriksen) på trommer, som i sine bedste øjeblikke med sin helt egen stil mindede mig om et af mine store idoler, Mikkey Dee, som spiller med Motörhead (når Lemmy ikke er syg), og tidligere har spillet med King Diamond. Børge lægger beatet så præcist, at jeg ikke opdagede en eneste fejl, og han holdt sammen på bandet, som blev det konstant skubbet fremad fra manden bag gryderne.

Bands, som spiller så hurtigt og med mange temposkift og breaks, er helt afhængige af en kæmpe kapacitet bag trommerne. Jo mere Børge spillede, des gladere vi alle sammen som stod klumpet sammen i en lykkerus på de forreste rækker.

Skambankt – som vist egentlig er norsk for gennembanket – kom med sin første voldssag af et album i 2004, hvor udgivelsen netop hed "Skambankt". Siden er det fulgt op med fire mere fra "Eliksir" i 2007, til "Hardt Regn" i 2009, "Søvnløs" i 2010, og endelig til det nye album fra i år med titlen "Sirene".

Fra den er videoen "Voodoo" på YouTube en klar anbefaling, og det nummer fik vi selvfølgelig også på Roskilde.

Når man som anmelder går fra en koncert, hvor alting gik op i en højere enhed, så er overvejelsen, om man ikke bare skal give den fuld skrue og hoppe op på seks stjerner. Men Skambankt må fra nu af dyrke sit publikum ikke mindst i Danmark meget mere, for det fulde potentiale i bandet er helt tydeligt ikke udfoldet endnu. Der er så meget krudt tilbage i Skambankt. De har viljen, energien, overskuddet og ikke mindst spilleglæden langt ud over scenekanten, og jeg tror faktisk på, at det kan om muligt blive endnu bedre.

Så den sidste stjerne bliver gemt, til vi er helt i mål.



Nyheder, artikler og anmeldelser fra GAFFA