Jagwa Music: Copenhagen Jazz Festival, Jazz Club Loco, Loppen, Christiania

Jagwa Music, Copenhagen Jazz Festival, Jazz Club Loco, Loppen, Christiania

Jagwa Music: Copenhagen Jazz Festival, Jazz Club Loco, Loppen, Christiania

Anmeldt af Torben Holleufer | GAFFA

Jagwa Music har i nogle år været et fuldkomment unikt orkester på planeten. Kollektivet fra Dar Es Salaam i Tanzania blev til i hovedstadens slum, hvor de for godt 20 år siden, hvor billige Casio-keyboards var til at få - dem, vi giver vores børn - sammen med andre bands begyndte at spille en dansemusik, der blev kaldt for Chakacha. Så tog en idé den næste. Man kørte keyboardets ramponerede lyd gennem gamle forstærkere og de såkaldte megafoner, som afrikanske bands typisk hænger op i et træ, så sangeren kan synge gennem dem ledsaget af trommer, der ikke forstærkes. Et hul ville blive gravet under bastrommen, så den ville afgive et høj lyd, som blev kaldt for en bombe. Og så gik det der ud af med anmassende rytmer, modrytmer og et keyboard, som med høj hastighed spillede nærmest gentagelser af temaer, som kunne minde kraftigt om kirkeorgel - vel at mærke spillet til en kirkelig handling, hvor opkørt var et mildt udtryk. Stilen fik et navn: Mchiriku.

Jagwa Music turnerede i en årrække, men heldet ville, at en ung fan en dag blev hyret som forsanger og MC. Navnet er Jackson "Jackie" Aluta Kazimoto og via den tyske ildsjæl og producer, Werner Graebner, kom de ud i verden og fik kontrakt med det belgiske plademærke, Crammed, som altid har været mænd for at tage en chance med gademusik. Det er dem der også står bag congolesiske Konono No 1. Resultatet er en steppebrand af oplevelser med et orkester, som får publikummer til at finde de dansefødder, de ikke vidste, at de havde og danse hæmningsløst til de smittende rytmer og melodilinjer, opildnet af den karismatiske unge mand i front. Jagwa Music er fortsat en sensation, og koncerten fredag nat på Loppen var deres bedste i Danmark nogensinde.

Det skyldtes flere ting. Dels er Loppen på Christiania med træ overalt fortsat det fineste spillested i København. Med bar og scene i hver sit rum er der plads til musikken, uden at ølsnak kommer ind og kæmper med musikken om ørernes opmærksomhed. Og dels er fristaden som miljø bare mere i tråd med et orkester, som det afrikanske, og kombinationen af lyset i rummet og et orkester, som har skiftet ud på vitale pladser, så man er nede på 7 inklusive den nye og glimrende danserinde. Det var simpelthen som at være i Afrika, og det var en fornøjelse at blive kastet hid og did, som var man majskerner under et låg i færd med at blive til popcorn. I et vidunderligt flow, som endda havde en del nye numre. Og hvor hver sang havde sit eget rytmiske liv, og greb hver og en i lokalet. Der var tydeligt en del til stede, som aldrig havde oplevet bandet før, og som blev fans på stedet.

I centrum sad mesteren med sine fire trommer, tre foran og en mellem benene, som han tæskede løs på med utrolig stamina og fart. Ved hans side sad den anden ankermand, som tæskede rappe modrytmer, mens de andre kom med indspark og energi, så summen blev et dansende og rockende hele. Claves ville blive slået mod hinanden som på Cuba, og så ville de omgående blive til stikker, som blev slået mod en stol, som nærmest lød som en cajón, den ombyggede appelsinkasse, som stammer fra Peru og som bruges en masse i specielt flamencomusikken. I et inferno af slag og en fest, som kørte op-op-op-op, opildnet af Jackie i front.

Ekstranummeret på en renselse af en koncert blev selvfølgelig hittet fra debutpladen, Mpango Mzima. Vi sang med som vanligt, og så var det tid til møder foran scenen og snak på swahili mellem gruppen og de fremmødte fans fra hjemlandet.

Superkoncert med formidable Jagwa Music.

 


Nyheder, artikler og anmeldelser fra GAFFA

// DAN