The Awesome Welles: The Awesome Welles

The Awesome Welles
The Awesome Welles

The Awesome Welles: The Awesome Welles

GAFFA

CD / Sony Music
Udgivelse D. 11.08.2014
Anmeldt af
Kristian Petersen

Glem det lidt gimmicky bandnavn. The Awesome Welles er the real deal og spiller mørk og følelsesladet rockmusik af international kvalitet, og valget af Kellermenschet Sebastian Wolff som producer virker som en diabolsk godt match.

Guitarerne larmer, fra 1:20 åbner albummet, og der spilles fra start med en intensitet, som om det her album ikke er et valg. Det virker som døde og pine nødvendighed.

Frontmand Adam Allens vokal gnistrer af stemning, når der åbnes med linjen "Every time you smile/something in me dies" på Out of the Woods, og en klaustrofobisk og ildevarslende stemning breder sig sammen med perfekt afstemte strygere. De giver et slør af desperation over numre som slutnummeret Wisdom og den energiske Crossfire, der med sit kraftfulde riff snildt kunne være hentet fra de første par Editors-album.

Derudover ligger en sammenligning med The National lige for med et nummer som den suveræne Everything I Had, ikke mindst på grund af Jeppe Bremanns fremragende trommespil, men der er mere i the Welles, der har afleveret en imponerende debut.


Nyheder, artikler og anmeldelser fra GAFFA