Neutral Milk Hotel: Store Vega, København

Neutral Milk Hotel, Store Vega, København

Neutral Milk Hotel: Store Vega, København

Anmeldt af Kim Lykke Andersen | GAFFA

Da Neutral Milk Hotel ikke ønskede at blive fotograferet, bringer vi et pressefoto

Sidste år meddelte den legendariske alt-folk-gruppe Neutral Milk Hotel, at de atter ville samle bandet til koncerter verden over. Gruppen blev ellers opløst tilbage i 1998, efter deres anmelderroste andet og hidtil seneste album "In the Aeroplane Over The Sea". Sidenhen har Neutral Milk Hotel opnået kultstatus og ageret forløber for mange af nutidens indiebands, eksempelvis Arcade Fire.

Glæde på tværs af generationerne

I aftes herskede der også en helt speciel vibe i Store Vega, hvor forventningsglæden inden koncerten summede i luften. En glæde, som straks blev indløst, så snart frontmand Jeff Mangum, alene, trådte på scenen med sin guitar og lagde ud med "The King of Carrot Flowers pt. One". Mangum blev efter de første par strofer hurtigt akkompagneret af resten af bandet, som lagde ud med en folkefest uden lige. Så snart de alle stod forenet på Store Vegas scene, var man som publikum her også klar over, at dette var en ganske magisk musikaften.

Indrømmet, så kendte jeg for 16 år siden ikke til Neutral Milk Hotel, da jeg som 10-årig pige var langt mere interesseret i Spice Girls, men med årene blev jeg heldigvis klogere. Det var derfor også helt specielt at opleve denne euforiske stemning fra de "ægte fans", som har fulgt Neutral Milk Hotel helt tilbage fra slut-90'erne, til den nye generation af fans, mig selv inkluderet, som senere er hoppet på vognen, hvor alle i aftes på tværs af generationer forendes i fællesskabet om deres kærlighed til kultbandet. Sjældent har jeg her været til en koncert, hvor netop publikumsbegejstringen har været så stor hele koncerten igennem, og genkendelsesglæden ved introen til hvert nummer, der blev spillet, har været så høj.

Hele koncerten igennem sang publikum med til Mangums obskure lyrik og hoppede og jublede til de melodiøse eksperimenterende toner. Her blev harmonika, sav, trommer og strygere blandet sammen til et lydspor, som selv i dag, 16 år senere, formår at bibeholde sin helt egen originale udtryk.

 

Skæve originale lydspor

På koncertens andet nummer "Holland, 1945" klargøres Neutral Milk Hotels utraditionelle sammenblanding af lyrik og melodi. Her fremstilles hyldestsangen til Anne Frank i muntre melodiøse toner, på en måde, emnet taget i betragtning, som kun Neutral Milk Hotel umiddelbart kan slippe af sted med. En anden litterær forunderlig tekst er sangen om den tohovedede dreng ("Two Headed Boy"), der bor i en krukke. I aftes blev denne, efter en kort pause, fremført alene af Mangums nasale vokal og guitar. Herefter fadede sangen langsomt ud, og resten af bandet trådte igen på scenen.

Glæden fra publikum var, her halvvejs inde i koncerten, ikke til at tage fejl af, og der tilråbes også "We love You" mod scenen. Dette eskalerede fuldstændig, da bandet efterfølgende forsatte med titelsangen fra "In The Aeroplane Over The Sea", som udløste kæmpe jubelscener fra det pakkede publikum. Den sky frontmand takkede også herefter ydmygt. Næste gang frontmanden igen stod alene på scenen, var til den smukke, melankolske "Oh Comely", hvor Mangums sjæls nærmest blev sunget ud, og hvis vokal forpint skar sig igennem publikums hjerter. Gennem hele koncerten blev lyd og lyrik opsuget intenst, hvor al anden snak og andre forstyrrelsesmomenter udeblev. Bandet er også kendt for at slå hårdt ned på brugen af mobiltelefon og kamera under deres koncerter, og det var i aftes derfor dejligt befriende ikke at skulle afbrydes af håndsoprakte mobile lysfagter i luften.

Der blev generelt vekslet godt mellem de stille numre med Mangum alene på scenen og de mere skæve og fængende, melodiøse numre. Efter sjæleren "Oh Comely" kontrasterede og bragede åbningsnumret "Song Against Sex" fra førstepladen "On Avery Island" (1996) for eksempel ud over publikum. Denne vakte igen stor glæde, og den svenske mand foran mig, som tydeligvis var en "førstegenerationsfan", tilkendegav begejstringen med fantastiske 90'er-dansebevægelser. På scenen var det her især musikgøgleren Julian Koster som førte an, med sine multitalenter på sav, klokkespil, banjo, harmonika og akrobatiske bevægelser.

 

Mindeværdig aften

Det var derfor også en velfortjent jubelseance, som indtog salen, inden bandet igen trådte på scenen for at spille ekstranumrene. Til sidst takkede trompetist Scott Spillane af fra scenen med en "Lullaby, so everyone can have pleasant dreams tonight".

Koncerten vidnede også om, hvorfor netop "In The Areoplane Over The Sea" blandt mange anmeldere er blevet hyldet som et af 90'ernes bedste og vigtigste album. Det var helt specielt at kunne få lov at opleve forgængerne til senere indiebands fremføre sange, som praktisk talt har fungeret som bibel for den efterfølgende generation af indiefans. En mindeværdig koncertoplevelse, som kommer til at stå som noget helt specielt.


Nyheder, artikler og anmeldelser fra GAFFA