The Liberty Balance: Diamonds We Trade

The Liberty Balance
Diamonds We Trade

The Liberty Balance: Diamonds We Trade

GAFFA

CD / Rillbar Distribution
Udgivelse D. 14.08.2014
Anmeldt af
Espen Strunk

Ligesom både Berlin og New York forlængst er blevet gængse og populære rejsemål for familien Jensen, er det efterhånden blevet sådan, at selv de mest inferiøre danske bands gerne skal indspille (eller i det mindste skrive sange) et eller andet cool sted, som man så kan fortælle om i den pressemeddelelse, som ledsager ens album.

Således også Nørrebro-baserede The Liberty Balance og deres anden plade, som allerede har nydt en vis radioopmærksomhed med sangen In America og fået skulderklap med på vejen af hippe folk som Mikael Simpson, Marie Fisker og Efterklang.

Nuvel, produktion og arrangementer er da også ganske gennemført(e) her og følges til dørs af velanskrevne indiemusikere som Jakob Falgren og Rasmus Valldorf Jensen, mens forsanger Mike Højgaards stemme og diktion bringer behagelige mindelser om Tindersticks Stuart Staples.

Mindre overbevisende trods alt er selve sangskrivningen, og det står således uklart for denne anmelder, hvor meget der egentlig er på spil under den iøvrigt flot udførte overflade. Hverken en kandidatgrad i litteratur eller masser af god vilje ændrer således på, at jeg knap nok forstår hvad Højgaard egentlig vil med sine tekster.


Nyheder, artikler og anmeldelser fra GAFFA