Pharrell: Forum, København

Pharrell, Forum, København

Pharrell: Forum, København

Anmeldt af Sohail Hassan | GAFFA

Kong Midas er han blevet kaldt, fordi alt, hvad han rører ved, bliver til guld. I aftes stod produceren og sangeren, som ikke behøver nogen introduktion, Pharrell foran 10.000 fans i forum som led i sin Dear GIRL Tour. Han er kommet langt siden Skateboard P.- dagene.

Opvarmningen var den noget malplacerede nye britiske singer/songwriter Foxes (Louisa Rose Allen) med band, der sang en række rockede ballader. Efter en pause på 30 minutter gik Pharrell på.

Simpelt line-up

Mod forventning var det ikke det helt store set-up, han havde medbragt. Bandet bestod af trommer, bas, guitar og keys/backtrack og de syv kvindelige dansere i gruppen DearBaes, hvoraf to af dem også sang kor. Bag scenen var en kæmpe videoskærm, hvor der kørte sjove og flotte animationer, og på hver side var der to mindre skærme, hvor man kunne se showet filmet lidt tættere på. That's it. Så det hvilede meget på multi-talentet Pharrells skuldre at bære showet, hvilket det da også viste sig, at han klarede fint.

Fra start stod han frem, som det stilede ikon han er i helt klassisk Pharrell-outfit. Koncerten startede med fem hits på række fra hans umådelige arsenal.  Come Get It Bae, Frontin', Hunter, Marilyn Monroe og Brand New. Lyden var helt fantastisk, og trods det sparsomme band var der lige fra start ingen tvivl om, at sounden var perfekt. Meget tæt på studieoptagelserne, nok pga. backtrack-delen af musikken, men med tilstrækkelig live-sound-fylde oveni. Pharrells vokal var i topform og gik, i hvert fald her i starten, klart igennem. Man frygtede et øjeblik, at koncerten bare ville blive en afliring af hans mange hits, men efter denne åbnings-kavalkade af forkortede versioner gav han sig tid til at snakke med publikum.

Pharrell forklarede, at budskabet i aften var at turde skille sig ud og være anderledes. Ydmyg, som han er, sagde han, at han ikke vil tage æren for de mange hits gennem årene. Det skyldes ifølge ham samarbejdet med talentfulde mennesker og mest af alt fansene. Han præsenterede så aftenens første medley bestående af Nelly Hot In Herre, Madonna Give it to Me og Busta/Diddy Pass the Courvoisier. For at sige det mildt var det simpelthen rystende fedt at høre disse geniale produktioner for fuldt knald, og det fungerede faktisk fint med Pharrell live og de originale artister som playback.

Så kom aftenens første pause, hvor han gav dansepigerne lov til at vise deres evner til endnu et medley af Pharrell-producerede numre. 

Da Pharrell kom tilbage, ville han gerne tage os med tilbage til starten med N.E.R.D., og ind på scenen trådte rapperen og kollegaen fra N.E.R.D. Shay Haley. Sammen gav de N.E.R.D.s tre allerstørste  bombastiske hiphop-hits Rock Star, Lapdance og selvfølgelig She Wants To Move. Inden sidstnævnte slukkedes lyset i salen, og Pharrell sagde, at han foretrak mørket, for i mørket er vi alle ens. Vi er alle mennesker, og vi tiltrækkes alle af rytme. 

 

Simpelt buskab

Man kan måske godt mene, at Pharrells filosofier og buskaber er noget simple og naive, men ikke desto mindre var man ikke i tvivl om, at han mente dem oprigtigt. Han vil bare med sin musik have, at vi skal bekymre os mindre, sprede mere kærlighed og være mere lykkelige. Og hvem går ikke ind for det? Simpelt, men sandt og positivt.

Festen var langtfra overstået, og endnu en perlerække af Pharrell-producerede hits blev fremført overbevisende og vellydende. Vi fik Snoops Beautiful og Drop It Like It's Hot samt det fantastiske Aerosol Can af Major Lazer.

Så blev det tid til aftenens første og eneste ballade i den noget mærkelige Lost Queen. Tempoet og temperaturen i salen fortsatte opad med It Girl, hvor guitaristen, der har fulgt Pharrell i 15 år, fik lov at give en solo. Det var desværre ikke noget at råbe hurra for, men for en gang skyld fik man da en længere version af et nummer. Denne del af koncerten blev afrundet med nummeret Gush.

Det blev til et par Pharrell hit-produktioner til med Gwen Stefanis Holla Back Girl og nok den mest poppede af hans produktioner, Robin Thickes Blurred Lines. Koncerten afsluttedes med det nummer, som alle nok havde ventet på, nemlig Daft Punks Get Lucky, hvor guitaristen godt nok kunne efterligne den uforlignelige Nile Rodgers rytmeguitar, men ikke spille melodien oveni samtidig, som kun Nile kan. 

Selvfølgelig var der ekstra-numre, for han havde jo ikke spillet Happy endnu. Den kom som forventet til sidst, mens det første ekstra-nummer var Daft Punks Lose Yourself To Dance. Som en overraskelse kom det smukkeste og eneste nummer, han endnu ikke havde spillet fra det nye album, Gust of Wind, også som et ekstra-nummer i en herlig lang version. 

 

Kanon afslutning

Under Happy kom en lille knægt på scenen og fyrede den så imponerende af, at selv Pharrell måtte bøje sig. Mega happy og vildt cute. Konfetti-kanoner blev skudt af, og oppustelige rør-dukker dukkede dansende op i siderne og gav et brag af en afslutning. Selv da musikken var slukket, gav Pharrell og hans folk sig god tid til at vinke, bukke og sige ordentlig farvel til hans fans. Han havde også under showet vovet sig helt ned og hilst på publikum på de forreste rækker.

Selv om der var nogle få vanskeligheder med lyden undervejs (bl.a. blev det svært at høre Pharrells sang visse steder), at der blev brugt playback til at pumpe lyden op og ikke mindst at mange af hittene blev spillet i korte versioner, følte man sig konge-underholdt og fuldt tilfredsstillet efter koncerten. Det er ikke helt forkert at sige, at Pharrell fortryllede publikum med sin karisma og musikalske talent. Alt i alt en virkelig fed oplevelse.



Nyheder, artikler og anmeldelser fra GAFFA