Tokio Hotel: Kings of Suburbia

Tokio Hotel
Kings of Suburbia

Tokio Hotel: Kings of Suburbia

GAFFA

CD / Universal Music
Udgivelse D. 06.10.2014
Anmeldt af
Malena Salvado

Mens nogle anmeldelser nærmest skriver sig selv, giver andre anledning til en blank skærm lidt for længe. Det er tilsyneladende svært at mene noget om et stykke arbejde, når man mest af alt får følelsen af, at de, der står bag, ikke rigtigt selv har nogen anelse. Hvad de ville med det og hvorfor – altså udover at holde "gryden i kog" blot for ikke at blive glemt. Sådan har jeg det Kings of Suburbia, fjerde album fra det særegne tyske emo/rock/pop/tegneserieband Tokio Hotel.

Kings of Suburbia omfavner den tyske kvartet den eurodance-scene, som endnu præger hitlisterne i stort omfang. De hidsige, plastiske guitarriff og den ditto stemmeføring er gemt lidt væk for hidsige, plastiske dancebeats og en lidt mere moden, afdæmpet vokal. Her er masser af four to the floor, synths og blip-bob – bygget op lag på lag med Bill Kaulitz' vokal som det samlende narrativ for albummets 15 sange. Tekstmæssigt er der ikke meget at komme efter, heller ikke hvis man bare leder efter de hooks – i musik eller ordlyd – der ville gøre albummet til kandidat en våd fredag aften. Toppen er nok det mest poppede Love Who Loves You Back, bunden Never Let You Down, men det hele er jævnt dårligt.


Nyheder, artikler og anmeldelser fra GAFFA